10 symptomer på prostatakræft
Prostatakræft er den hyppigste kræftform blandt danske mænd. Sygdommen kommer ofte snigende og knap halvdelen af dem, der rammes, opdager sygdommen ved et tilfælde. Læs med og bliv klogere på prostatakræft og på, hvilke symptomer, du skal holde øje med.
4.300. Så mange mænd får hvert år konstateret kræft i prostata - også kaldet blærehalskirtlen. Prostatakræft er dermed den hyppigste kræftform blandt danske mænd, og Danmark er blandt de lande i Europa, som har flest tilfælde af sygdommen.
Gennem de seneste år har der været en stigning i antallet af mænd, der bliver ramt, og de kedelige statistikker skyldes formentlig, at det er blevet nemmere at stille diagnosen, og at flere tilfælde dermed opdages.
Hvad er prostata?
Prostata – eller blærehalskirtel – er en kønskirtel hos mænd, der har form og størrelse som en lille kastanje. Prostata sidder lige under urinblæren og danner den væske, som transporterer sædcellerne fra urinrøret til ægget i kvindens livmoder under udløsning.
Hvad betyder forstørret prostata?
Prostata bliver større med alderen, og da den ligger lige under blæren, kan den derfor trykke på urinrøret. Godartet forstørrelse af prostata begynder som regel med, at man skal oftere på toilettet, at der er mindre kraft på strålen, når man tisser, og problemer med at holde sig. Symptomerne på godartet forstørrelse af prostata kan ligne symptomerne på prostatakræft, men forstørrelse af prostata er ikke kræft.
Læs også: Sådan opdager du tarmkræft
10 symptomer på prostatakræft
- Blod i urinen (kan variere fra svagt til voldsomt)
- Blod i sæden
- Aftagende eller manglende sædmængde
- Blærebetændelse
- Vedvarende smerter, bl.a. ved endetarm og mellemkød
- Rejsningsbesvær
- Slap urinstråle
- Hyppig og natlig vandladning
- Besvær med at komme i gang med at tisse
- Ukontrollerbar vandladningstrang
De sidste tre punkter er almindelige symptomer hos ældre mænd, og skyldes oftest en godartet forstørrelse af prostata. Det er dog vigtigt at blive undersøgt for at sikre sig, at der ikke er tale om prostatakræft
Overvægt og natarbejde øger risikoen
Man ved med sikkerhed, at risikoen for at få prostatakræft stiger med alderen, men til gengæld ved man meget lidt om, hvorfor prostatakræft opstår. Ofte er den egentligt årsag til, at nogle mænd udvikler kræft i prostata ukendt, men generelt har mænd, der har en vestlig livsstil, øget risiko for at udvikle sygdommen.
Bl.a. har undersøgelser vist, at kræftformen forekommer hyppigere blandt afroamerikanske mænd end hos hvide og asiatiske mænd, men at risikoen stiger hos mænd, der flytter fra et land med lav risiko til et land med høj risiko. Fx har asiatiske mænd, der bor i USA således en større risiko for at få prostatakræft end asiatiske mænd, der bor i Asien.
Desuden mener man, at arvelige forhold muligvis kan have en betydning for at udvikle prostatakræft, ligesom kosten og overvægt menes at spille en væsentlig rolle. Endeligt har det vist sig, at natarbejde samt visse særlige kemikalier og stoffer i arbejdsmiljøet kan øge risikoen.
Lumske symptomer på prostatakræft
Prostatakræft kommer ofte snigende, og derfor kan det være svært at opdage sygdommen. Det skyldes blandt andet, at symptomerne kan været ret diffuse, og at de fleste, der får konstateret sygdommen, kun har få eller slet ingen symptomer.
Da symptomerne desuden ofte forveksles med andre sygdomme, fx blærebetændelse, risikerer mange mænd derfor at være syge i længere tid, uden at være opmærksomme på det.
En undersøgelse foretaget af bl.a. de nordiske prostatakræft-patientforeninger viser faktisk, at hele 47 pct. af de mænd, som rammes, ikke har været opmærksomme på symptomerne og kun ved en tilfældighed har fået stillet diagnosen.
Nogle af de typiske symptomer kan være vandladningsproblemer, der opstår, fordi den forstørrede prostata trykker på urinrøret, mens andre tegn på prostatakræft bl.a. kan være blod i urinen eller sæden, rejsningsbesvær, blærebetændelse eller vedvarende smerter ved endetarmen og i mellemkødet.
Læs også: Hvordan føles hjerteflimmer?
Jo tidligere behandling, jo bedre
Jo tidligere man opdager prostatakræft, desto bedre er behandlingsmulighederne. Men da prostatakræft er en sygdom, der udvikler sig meget langsomt, og da symptomerne som nævnt er meget svage, ser man ofte, at sygdommen har nået at udviklet sig meget, inden man er klar over, at man er syg.
Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle af symptomerne også er almindelige symptomer hos ældre mænd, hvor de i stedet ofte skyldes en godartet forstørrelse af prostata.
Hvis symptomerne udvikler sig over kortere tid, og især hvis de optræder i 40-50 års alderen, kan det være tegn på prostatakræft. Derfor er det vigtigt at kontakte lægen, hvis du har den mindste mistanke om, at du har kræft i prostata.
PSA-test – ja eller nej?
En PSA-test (Prostata Specifikt Antigen) er en test, hvor koncentrationen af PSA måles i blodet. Et forhøjet indhold af PSA i blodet kan sige noget om sandsynligheden for at have kræft i prostata.
Der findes dog også tilstande, der ikke er kræft som fx forstørret prostata eller betændelse i prostata og/eller urinvejene, der også kan forårsage et forhøjet PSA-niveau i blodet. Faktisk er det kun ca. én ud af tre mænd med forhøjet PSA, der rent faktisk har prostatakræft.
Sundhedsmyndighederne og eksperter anbefaler derfor kun, at mænd får taget en PSA-test, hvis de har forøget risiko for kræft i prostata. Dette er særligt i de tilfælde hvor:
- Man har to eller flere nære slægtninge med tidligt opstået prostatakræft
- Man har symptomer i form af vandladningsbesvær, træthed, vægttab og blod i sæd eller urin
Kilder:
Kræftens bekæmpelse, Netdoktor.dk, Prostatakræftforeningen Proba, Cancer.dk
Prostatakræft i tal
- Hvert år får ca. 4.300 danske mænd konstateret kræft i prostata
- Omkring 33.000 danske mænd lever med diagnosen
- Herhjemme dør hvert år ca. 1.200 mænd på grund af prostatakræft. Det svarer til 55 af alle dødsfald blandt mænd i Danmark.
- Risikoen for at få prostatakræft stiger med alderen, og gennemsnitsalderen er over 70 år. Det er sjældent, at sygdommen rammer mænd under 50 år.
- På 10 år er tallet for hvor mange, der rammes af sygdommen, næsten fordoblet
- Overlevelses-statistikken er 98 pct. efter 1 år og 86 pct. efter 5 år. Efter 5-10 år vil dødeligheden være meget mindre, så den næsten svarer til resten af befolkningen