Yoyo-vægt: Ryger din vægt også op og ned?
SPONSORERET indhold

Yoyo-vægt? Du kan stadig blive slank

Når fire ud af 10 kæmper med yoyo-vægt, er det ikke så mærkeligt, at slankekure har kronede dage i hele den vestlige verden. Vi stræber alle efter at være slanke, men er det overhovedet sundt at tabe sig? Det ved vi faktisk ikke helt...

Af: Birgitte Aabo Foto: Bulls
01. jan. 2013 | Sundhed | ALT for damerne

Hvis du kunne tænke dig en god nyhed om yoyo-vægt, kan du få den. Kan du klare en dårlig, kan den også leveres. Sagen er, at forskerne kan sige en masse om vægt, der svinger frem og tilbage – men meget lidt entydigt om, hvad det betyder for den enkeltes helbred.

Det seneste nye på forskningsfronten er, at du ikke sætter dine chancer for et varigt vægttab over styr, selvom du igennem mange år har haft en vægt, der kurver op og ned. Det gør ingen forskel i forhold til dine muligheder for på et tidspunkt at blive slank en gang for alle.

Om det er ønskværdigt, er noget andet, i hvert fald hvis man udelukkende fokuserer på den fysiske sundhed. Store forskningsstudier tyder nemlig på, at overvægtige risikerer at leve kortere, hvis de taber sig – men der er også mindre studier, der viser en vis helbredsmæssig gevinst ved vægttabet.

– Ligegyldigt hvad forskerne siger om vægttab, så ved jeg så meget: Det føles bedre for mig at have tabt mig. Det har gjort en kæmpe forskel for mit selvværd. Jeg har det bedre, og jeg føler også, at jeg har en helt anden energi end tidligere, siger forhenværende yoyoer, den 41-årige kontorfuldmægtige Jane Kragbæk fra Haslev, Sydsjælland.

Hun vejer 65 kg og har tabt sig tyve kilo i løbet af de seneste år med et slankeforløb, som hendes arbejdsplads, Forsvarets Personeltjeneste, tilbød medarbejderne. Indtil da havde hun hele sit voksenliv haft elevatorvægt, der kørte op og ned, men aldrig helt så langt ned, som den efterfølgende kørte op – altså blev hun i det lange løb stadig kraftigere.

Det betaler sig at gøre en indsats
Den tur kender mange fra egen krop. Næsten halvdelen af danskerne – 47 procent over 16 år – er overvægtige, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed. De fleste af dem har formentlig yoyo-vægt, for ifølge amerikanske forskere døjer omkring 40 procent af befolkningen i den vestlige verden med svingende vægt. Det bud lyder ikke helt skævt for fedmeforsker, professor i ernæringsepidemiologi Berit Heitmann, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning på Institut for Sygdomsforebyggelse:

– Ingen ønsker at være overvægtige. Stort set alle, der er det, prøver af al magt at komme af med deres overvægt og taber sig i perioder, men langt de fleste tager på igen, så det lyder ikke usandsynligt, at det er omkring 40 procent af danskerne, der har yoyo-vægt.

Hvordan yoyo-vægt påvirker kroppen, ved man ikke med sikkerhed, men nye amerikanske forsøg med mus tyder på, at det i hvert fald er sundere end at være overvægtig hele tiden. Berit Heitmann er dog ikke overbevist:

– Vi ved det simpelthen ikke. Når man gennemgår forskningen, er det ikke muligt at sige, om yoyo-vægt er mere skadeligt end at forblive overvægtig.

Den tidligere omtalte gode nyhed for "yoyoerne" er fostret i Seattle, USA, hvor forskerne anslår, at omkring halvdelen af landets kvinder er på diæt. Konklusionen på deres studie bringer trøst til dem, der har oplevet at tabe sig den ene gang efter den anden kun for at tage mindst det samme på igen, når kuren ophører. Og har troet på nyheder om, at yoyo-vægt er skadeligt for kroppen, der for evigt vil være dømt til at cykle op og ned i vægt. For det gør faktisk ingen forskel, om man har haft yoyo-vægt tidligere, tyder studiet på – for de kvinder, der deltog, reagerede lige godt på motion og færre kalorier, hvad enten de havde en historie med svingende vægtkurver bag sig eller ej.

Konklusionen var derfor, at det altid kan betale sig at gøre en indsats for at komme ned i vægt.

Tabte sig... så længe det varede
Det er også Jane Kragbæks erfaring. Efter at have prøvet en stribe forskellige slankekure havde hun gang på gang konstateret, at det var forholdsvis let at tabe sig, men til gengæld helt umuligt at holde vægten, så hun havde efterhånden opgivet nogensinde at tabe sig varigt. Derfor var hun i første omgang ikke særlig motiveret for at forsøge igen, hun var overbevist om, at det kun ville føre til endnu et nederlag.

– Lige siden jeg var 16-18 år, har jeg vejet for meget. Da fik jeg arbejde som kassedame i Netto, hvor det var alt for nemt at spise noget usundt til frokost – den stod på masser af hvidt brød og den slags. Men der gik adskillige år, før jeg begyndte at gøre en indsats for at komme af med nogle kilo. Så prøvede jeg til gengæld både pulver- og suppekure og andre former for slankekure. Jeg forsøgte mig også med bare generelt at tænke over, hvad jeg spiste. Hver gang tabte jeg mig – så længe det varede. Så snart kuren stoppede, begyndte kiloene at vende tilbage, fortæller Jane, der på et tidspunkt vejede 35 kilo mere end sin nuværende vægt.

En del af den fik hun filet af ved at købe et program med vægtmøder, kostplaner og vejning – gennembruddet kom imidlertid først, da hun i selskab med kolleger gik i gang med en livsstilsændring. Den indebærer blandt andet, at hun nu spiser mindre og sundere samtidig med, at hun træner mere – hver uge går hun til spinning og løber to-tre gange. De tyve kilo, hun nu har smidt, har endda bragt hende under det mål, hun havde sat sig.

– Det virker, som om min krop har det godt med at veje 65 kilo, så det er den vægt, jeg har tænkt mig at holde. Jeg skal nok tænke over, hvad jeg spiser hele mit liv, men jeg tror på, at jeg kan holde vægten nu, fordi jeg tænker anderledes. Før havde jeg det f.eks. rigtig dårligt med at smide mad ud, men nu husker jeg, hvad vægtkonsulenten har sagt til mig: At jeg har valget mellem at lægge maden i den rigtige skraldespand eller i min kalorieskraldespand, siger hun.

Enzym på spil
Før forskerne vil gå med til at kalde et vægttabt varigt, skal man have holdt sin nye vægt i mindst fem år. Det er så svært, at det kun lykkes for én til to ud af tyve overvægtige, fortæller Berit Heitmann.

– Fem år er længe! Man skal jo blive ved at spise, og derfor er risikoen for at glide tilbage i de gamle mønstre hele tiden til stede. Det er ikke som med sundhedsskadelige cigaretter, som man kan lægge helt fra sig – at spise er noget grundlæggende, og det er ikke så længe siden, at sult var en risiko for mennesker. Det ligger formentlig i generne hos mange af os, at det er godt at spise lidt rigeligt, når vi har chancen.

Hvis man bevarer sit vægttab i fem år, har man oftest tillagt sig en ny livsstil. Der skal også være tale om mindst fem kilo, før forskere anerkender det som et egentligt vægttab – udsving på nogle kilo er inden for det normale både i løbet af døgnet – og for kvinder i den fødedygtige alder også i løbet af en cyklus.

Om det lykkes at holde vægten nede, hænger muligvis sammen med et bestemt protein. Forskere fra otte europæiske lande mener i hvert fald at have indkredset et, der gør en forskel, efter at have analyseret blodet hos 96 kvinder, som havde tabt sig efter en slankekur. Halvdelen af dem havde taget på igen, og disse kvinder havde et højere niveau af netop dette protein i blodet.

Forskerne mener, at det kan hænge sammen med, at proteinet påvirker de hormoner, der styrer mæthedsfornemmelsen – de kvinder, der kunne holde vægten, følte simpelthen mindre sult. Engang i fremtiden vil man måske kunne rette op på ubalancen hos dem, der har størst risiko for at tage på igen.

Kortere liv med vægttab
Men vi ved altså stadig ikke med sikkerhed, om det er en god idé at smide overvægten. Selvom målet om at blive slank næsten altid forbindes med større velvære og sundhed, og selv om der i tv kører programmer, hvor man følger svært overvægtige, der angiveligt skal redde livet med et vægttab, kan det ikke dokumenteres, at man lever længere af den grund.

Tværtimod tyder studier på, at nogle af dem, der har succes med at slanke sig, lever kortere tid og har dobbelt så stor risiko for hjerte- karsygdomme – og dertil muligvis også et dårligere immunforsvar.

– Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad der sker ved et varigt vægttab. Men lidt paradoksalt viser nogle studier, at folk, der taber sig i en periode, lever lidt kortere end folk, der bliver på deres overvægt uden at tage yderligere på. Det er paradoksalt, og vi har ikke entydige forklaringer på, hvorfor det ser sådan ud. Langt de fleste oplever til gengæld en større livskvalitet, som ofte for den enkelte er vigtigere end et muligt tab af ekstra leveår, siger fedmeforsker Berit Heitmann, der selv har deltaget i studier, hvor man fulgte overvægtige, der havde tabt sig.

Alligevel vælger man ikke fra officiel side at anbefale overvægtige at blive på den vægt, de har:

– Det har vi ikke belæg for. Det er ikke muligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt og gå bredt ud med det til befolkningen. Desuden synes vi, at den viden, vi har, er paradoksal. Og når noget virker paradoksalt, og vi ikke rigtig har styr på hvorfor, er vi tilbøjelige til at tro, at der ligger en forklaring under – en forklaring, som vi endnu ikke har fundet.

80% risiko for yoyo-vægt
Undersøgelser har vist, at mindst 80 procent af dem, der har succes med et større vægttab, ryger tilbage på samme vægt inden for en periode på fem år. Yoyo-vægten forbindes ofte med skrappe slankekure, som giver hurtige vægttab, men hvor alt det tabte langsomt kommer retur, når kuren er overstået eller opgivet.

Det er ikke musklerne, der ryger
Det siges ofte, at man i sidste ende risikerer at bliver federe af kure, fordi man også taber muskelmasse, som erstattes af fedt, når man tager på igen. Men studier af afrikanere, der gentagne gange har været igennem en sulteperiode under tørke og derefter begynder at spise normalt, tyder ikke på, at det er tilfældet. De generhverver muskelmassen efter sulteperioden.

Mus lever længere på yoyo-kur
Amerikanske forskere har i et studie med mus fundet ud af, at en diæt, som vekslede mellem fed og kaloriefattig kost, forlængede gnavernes levetid med 25 procent i forhold til de mus, der udelukkende fik fed kost. Dermed levede yoyo-musene næsten lige så længe som den tredje gruppe mus, der fik kalorielet mad.