-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Karins vovede valg i "Hotel Romantik": Valgte Haraldur til en date
Selvom Haraldur havde øjnene på Jena, valgte Karin ham for at bryde sin komfortzone, og hun fortryder ikke sit modige valg
Anden sæson af det succesfulde "Hotel Romantik" ruller lige nu over skærmen på DR, og her er det ikke kun kærligheden, der er i spil - men også mod, nysgerrighed og viljen til at tage chancer. Og netop det viste Karin (67) tydeligt, at hun turde, da hun traf et for nogen opsigtsvækkende valg på paintballbanen.
Artiklen fortsætter under videoen.
I programmets andet afsnit blev deltagerne sendt på en paintballbane, hvor de skulle affyre Amors pil. Kvinderne skulle nemlig her “skyde” den mand, de ønskede at invitere med på en date senere samme aften.
Og her traf Karin et valg om at "skyde" Haraldur, der netop var hjemvendt fra hytten med Jena. Men for Karin handlede det ikke om at komme imellem den spirende romance, der var opstået mellem de to. Tværtimod.
– Det var fordi, at jeg bare var nysgerrig på ham. Jeg kunne godt se, at de to havde fundet kærligheden. De var faldet for hinanden, og så tænkte jeg, at jeg ikke får en chance for at komme til at tale med Halli (Haraldur, red.), og nu havde jeg chancen, fortæller Karin til HER&NU
For Karin handlede valget mere om at lære et andet menneske at kende, og hun understreger også, at der aldrig lå en intention om at “tage ham” fra Jena. Alligevel kunne hun godt selv se situationen udefra, da hun senere reflekterede over den.
– Jeg kan godt sidde og tænke, hvad fanden havde du gang i? Da jeg kom hjem.
Et opgør med komfortzonen
Karins valg udsprang af noget større end blot nysgerrighed på Haraldur. Det var også et bevidst skridt ud af hendes egen komfortzone.
– Når man er ude af sin komfortzone, så lever man, udtrykker Karin.
Hun beskriver også et travlt liv med familie, børn, børnebørn og endda oldebørn, som også er et godt liv, men også et liv, hvor tingene let kan blive for forudsigelige.
– Hvis du bliver ved med at gøre det samme, så får du det samme resultat, og hvis jeg ville kærligheden, var jeg også nødt til at gøre noget andet.
Derfor valgte hun at handle - også selvom valget om at skyde Haraldur var lidt vovet.
En akavet middag
Selve daten blev dog ikke helt, som Karin måske havde forestillet sig. Produktionen havde placeret hende og Haraldur, så de havde frit udsyn til Jena - noget, der var svært at ignorere.
– De placerede os, så han kunne få fuldt udsyn ned til Jena, så det kunne jeg godt mærke. Der sad jeg også lidt og tænkte, at det var dumt, Karin.
Karin fornemmede også tydeligt, hvor Haraldurs opmærksomhed egentlig lå.
– På det tidspunkt er han meget glad for Jena, og han ville nok allerhelst have siddet der.
Alligevel valgte hun at blive siddende, selv da andre deltagere inviterede hende over til deres bord.
– Jeg følte mig ikke efterladt, fordi der var masser at kigge på og andre mennesker.
Ingen fortrydelse
Selvom Karin i dag kan se, at hun måske kunne have valgt anderledes, er det ikke noget, hun fortryder.
– Jeg er også sådan en type, der generelt ikke fortryder. Jeg var modig og tog det valg.
Hun erkender dog, at hvis hun havde ønsket en romantisk oplevelse ud af daten, kunne et andet valg have været mere oplagt.
– Hvis jeg skulle have haft noget andet ud af den date, så skulle jeg nok have "skudt" en anden.
Men i sidste ende var det noget andet der drev hende.
– Det var min nysgerrighed, der drev mig mest der, fortæller Karin afsluttende.
"Hotel Romantik: sæson 2" kan ses på DR 1 og DR TV hver lørdag.