Christian Bitz om sommerferie med børn
SPONSORERET indhold

Christian Bitz: Der skal være en pool på ferien!

For Christian Bitz og familien skal der være plads til, at forældre og børn laver ting sammen og hver for sig – og samlingspunktet er gerne poolen.

Af: Camilla Thorsø Lund Foto: Privat
29. maj. 2017 | Børn | Vores Børn

Hvor rejser du gerne på ferie med din familie?

 

På vores ferier kan jeg godt lide, at vi oplever noget nyt, og derfor rejser vi også tit nye steder hen. Sidste år var vi på resortet Playitas på Fuerteventura. Det var en rigtig god oplevelse for hele familien, fordi vi både kunne lave nogle aktiviteter sammen og hver for sig.

Det fungerede rigtig godt at være på et resort, så der var et afgrænset område, hvor børnene kunne løbe frit rundt og gøre det, de havde lyst til, og at vi samtidig som familie havde base i lejligheden og omkring poolen.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer I billigst på sommerferie

Hvilket ferieminde husker du særligt godt?

Vi var på skiferie sidste år, og det var mine pigers første gang på ski. Det var en tur, som jeg nok egentlig havde udsat lidt, fordi jeg skulle overkomme, at det var første gang de skulle på ski. Men nogle gange handler det bare om at springe ud i det, og det gik også rigtig godt, da vi først var kommet af sted.

Hvilket ferieminde fra din barndom står tydeligst frem?

Vi tog hvert år til Norge for at stå på langrendsski. Jeg kan tydeligt huske vores ture og den stivfrosne chokolade, vi spiste – og den måde, som min mor kunne holde gejsten oppe på, hvis vi var drejet forkert ved et skilt og lige pludselig var kommet ud på 40 kilometers heldagstur.

Hvad vil du gerne give videre til dine egne børn?

Jeg har tidligere i mit liv haft svært ved at lægge computeren fra mig, når jeg var på ferie. Men i dag gør jeg meget ud af det. Hvis hverdagen bare fortsætter, selv om man er et andet sted, er det jo ikke ferie. Man skal huske at holde ferie, når man er på ferie, og det vil jeg rigtig gerne give videre til mine børn.LÆS OGSÅ: Rejseudbydernes favoritter til sommerferie med børnSå kan man bruge den energi, man får, til at komme endnu tættere på hinanden og få taget nogle af de snakke, man måske ikke får taget i en travl hverdag.

Hvad er dit bedste ferietip til andre børnefamilier?

En swimmingpool er på mange måder en rigtig god ting, når man rejser med børn. Det er også noget, jeg selv har sat stor pris på som barn. Jeg var typen, der lavede hovedspring i vandet, og mine egne børn dykker efter ting. En pool er hyggelig, fordi hele familien kan samles om den.

LÆS OGSÅ: Forældreskabspodcasts – tre anbefalinger

LÆS OGSÅ: 21 sjove brætspil til ferien

LÆS OGSÅ: 5 børne-apps til rejsen eller ferien der ikke kræver internet