-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Fængslet for at efterlade sin baby i barnevognen
Kunne du finde på at stille barnevognen med din baby uden for en cafe? Det gjorde Anette Sørensen i New York for 15 år siden – og blev lagt i håndjern for det. Først i dag er hun kommet fri af sin skyld – og den nagende tvivl, om hun var en god nok mor.
The Manhattan Detention Complex New York, 11. maj 1997
Klokken er to om natten. 28-årige Anette hopper op og ned på et hårdt betongulv. Hun hopper og hopper. Kan ikke finde på andet at gøre. Kan ikke gøre andet. Tårerne strømmer ned ad hendes kinder, mens en sort kvinde stirrer på hende fra den anden side af rummet. Rummet er en fængselscelle på en politistation i downtown Manhattan.
Anette er omgivet af 35-40 kvinder. Prostituerede. Hårde stofmisbrugere og -smuglere. Nogle, der måske bare er fulde. Hun ved det ikke; hun er flintrende ligeglad. Lige nu gør det så ondt i hendes hjerte, at alt er ligegyldigt. Det eneste, hun kan, er at hoppe – for at rumme angsten i sig. Angsten for, at hun aldrig skal se sin datter igen.
Hun er alenemor til Liv på 14 måneder. Sammen med sin veninde er hun taget til New York, hvor Livs far bor. Aftenen forinden har de siddet på en restaurant i East Village, mens Liv står i barnevognen sover. En fredelig lørdag aften – indtil Anette ud af det blå bliver anholdt på åben gade for at have efterladt sit barn udenfor. Med et trylleslag bliver hendes liv ændret for altid. Hun kommer i fængsel, får taget sin datter fra sig, bliver jagtet af dansk og amerikansk presse og får fra det ene øjeblik til det andet slået et uopretteligt skår i sin identitet som mor.
LÆS OGSÅ: Maria Montell og Thomas Villum: “Vi elsker vores familiekaos”
Mange husker pressefotoerne af den sammenbidte unge mor med en lille pige på armen, der træder ud af flyet i Kastrup. Samt avishistorierne om kvinden, der blev anholdt for at gøre det, enhver dansk mor ville gøre som det naturligste i verden: stille sit sovende barn uden for en cafe.
Vesterbro, København 7. december 2012
Tenna kæmpede for at få et barnEast Village, New York 9. maj 1997
Læs videre på næste side …
Ammede døende pige: “Jeg synes ikke selv, jeg er en helt”Restaurant Dallas BB-Q, East Village, New York 9. maj 1997
3 kendte kvinder om rollen som morVesterbro, København, 7. december 2012
Læs videre på næste side …
Lina Rafn om angst, eufori og lortebleerThe Manhattan Detention Complex, New York 11. maj 1997
Familieliv: Vi drømmer om at gå hjemmeDen Danske Sømandskirke, Brooklyn Heights, New York 14. maj 1997
Debat: Må vi holde ferie uden børn?Kommunikation: Tal med dit barn, om livet og dødenLæs videre på næste side …
Nørrebro, København Juni 1997
Fru Bonderøv: “Mine børn skal ikke være ‘dem fra tv’ ”Vesterbro, København, 7. december 2012
Anette Sørensen Habel tager en slurk af sin kaffe. Hun er træt og har ikke sovet særlig godt i nat. Den forgangne uge har hun brugt på at lave presse på sin nyudkomne roman. Journalisterne er vilde med historien. Anette er træt af den. Hun vil have den ud af sit system, hun vil ikke beskæftige sig med den mere.
I 1998 lagde hun sag an mod New York City – på opfordring af sin advokat sagsøgte hun byen for 20 millioner dollar. Ikke så meget for pengenes skyld som for oprejsningen. Først i 2006 blev sagen endeligt afsluttet. Anette har aldrig fået så meget som en dollar.
“Oplevelsen har grebet fat i nogle basale og grundlæggende følelser i mig, og jeg har ikke fået den forløsning, jeg søgte. Derfor begyndte jeg at skrive romanen for seks år siden. For at få styr på, hvad det her handler om,” forklarer hun.
“Jeg har haft en eventyrlig trang til, at nogen skulle sige: ‘Anette, du har handlet helt rigtigt, og du må undskylde, at vi har behandlet dig sådan’. Men det har ingen gjort. Jeg må stå ved, hvad jeg har gjort, og hvordan jeg har haft det,” siger hun og klapper igen på bogen, der ligger mellem hendes kaffekop og iphone på bordet.
“Det, der skete i New York dengang, ligger lige her – det er ikke længere inde i mig. Alle, der har en mening om det: Læs den her!” siger Anette med en stålsathed i stemmen, der afslører, at hændelsen med barnevognen på ingen måde var overstået på fire dage i New York. Men det er den nu. “Jeg har fået jagtet skylden ud af mit væsen. Nu er den væk.”
LÆS OGSÅ: Mor med stress
LÆS OGSÅ: Har du styr på juraen?
LÆS OGSÅ: Sådan sikrer du, at din kommode ikke vælter ned over dit…