Mie Borup fra 'Bachelorette' 2026
Mie Borup fra "Bachelorette" 2026

"Bachelorette"-Mie afslører handicap: Er opereret fire gange

Mie Borup er født med et handicap, som hun over flere omgange har forsøgt at rode bod på, det er dog ikke gået som ønsket. 

logo herognu HER&NU HN

Mie Borup, der er ny bachelorette i TV 2-programmet af samme navn, har måttet lide for skønheden i programmet, når hun står med små hæle. Hun har nemlig et skjult handicap. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Det fortæller hun til HER&NU.

– Jeg er født uden et ankelled i min ankel - hvilket et kan jeg ikke fortælle, men det begyndte pludselig i folkeskolen at gøre virkelig ondt, fordi jeg spillede meget fodbold, fortæller Mie, der er opereret af flere omgange.  

– De har så prøvet at lave det fire gange med operation, så fire somre på krykker med støvle, det var forfærdeligt. Der er jo en risici, når man bliver opereret, og det er desværre kun blevet værre, fortæller Mie, der blev opereret første gang som 18-årig. 

Mie har derfor nu speciallavede såler, og når hun for eksempel går med stiletter og ikke har de såler i, så har hun ondt dagen efter. Derfor har Mie også kun små hæle på i programmet. 

– Jeg kan godt gå i hæle, men der er en konsekvens, som jeg selvfølgelig tog dernede under optagelserne. Man kan også sige, at når vi står til mingle og roseceremoni, så har jeg dem på, men ellers tog jeg dem af. Så det var okay, siger Mie og fortæller, hvad det ellers har af konsekvenser. 

– Jeg kan ikke spille fodbold længere, og jeg kan kun løbe meget lidt, og så gør det ondt dagen efter. Jeg har også dårlig balance på mit højre ben, så jeg går til reformer og yoga, og det har hjulpet mig rigtig meget. Jeg kan også begynde at halte, hvis jeg er træt på arbejdet, men jeg ligger ikke selv mærke til det eller tænker over det, og jeg har lært at leve med det. Det er sådan det er, siger Mie, der joker med, at hun burde have et handicapskilt i sin forrude i bilen. 

– Jeg har jo fået at vide, at jeg er handicappet af min kirurg, som siger, jeg skal finde nyt arbejde, fordi jeg går for meget som sygeplejeste, så kan han jo bare hoste op med et handicapskilt, griner Mie.