Vært og satiriker Helin Erdem har
altid været stærk socialt.
Det har gjort, at nye venskaber er kommet hurtigt
til, mens de gamle veninder nogle gange er blevet nedprioriteret.
Det fortæller hun i ALT for
damernes podcast Skål Søster.
– Jeg har altid kunnet være sammen
med mange forskellige mennesker og har haft forskellige vennegrupper. Jeg er
gledet meget nemt gennem mennesker, og nogle gange har jeg følt mig lidt som
det modsatte af den søde pige. Den onde pige? Nogle gange har jeg følt mig lidt
ond – men ikke som en mean girl. Mere fordi jeg har haft let ved at give
afkald på mine venskaber.
Det har betydet, at mange af hendes
venskaber gennem tiden er løbet ud i sandet.
– Jeg kan mærke, at jeg har skuffet
mange veninder, fordi jeg ikke har vedligeholdt venskaberne godt nok. Jeg synes
ret tit, det er et overarbejde. Jeg har for eksempel svært ved at huske,
hvornår folk har fødselsdag – det føles som et arbejde for mig, siger hun og
fortsætter:
– Jeg har fået nogle lange beskeder
af folk, der har spurgt, hvorfor jeg har slået op med dem. Jeg får
klaustrofobi, når veninder behandler mig, som om jeg er gift og har et barn med
dem. Det gør det modsatte ved mig – så bliver jeg totalt undvigende og kan slet
ikke være i det. Når jeg har fået de lange beskeder, hvor folk har spurgt, hvad
der sker, må jeg svare dem ærligt, at jeg forsvandt i mit eget hoved. Det har
ikke noget med dem at gøre.
Hun tror, det kommer sig af, at hun
har en kæmpe familie, som hun altid har kunnet falde tilbage på.
– Jeg har ikke været nødsaget til at
have en stor venindegruppe. Jeg har 50 kusiner, så det er jo ikke verdens
undergang, hvis jeg ikke har nogen veninder. Så jeg har måske været lidt den
onde pige – ikke med vilje – men oppe i mit hoved har jeg nogle gange været
lidt ligeglad med det sociale. Også fordi det har været så nemt at få nye
venner. Jeg er måske lidt en friend-slut.
Helin har kun få venskaber, der har
holdt i mange år.
– Det sjove ved de venskaber er, at
vi har det tilfælles, at vi skaber sammen – folk, jeg enten har lavet musik
eller teater med. Jeg holder på dem, som inspirerer mig. Det er jo lidt
uhyggeligt, for så er de indirekte lidt en investering for mig. Jeg føler ikke,
at jeg spilder tiden med dem, fordi de inspirerer mig.
– Jeg kan også mærke, at
hvis jeg skal til en gymnasie-reunion, så kan jeg få det klamt. Sådan: jeg har
været her – kan vi ikke bare komme videre? Jeg har samlet de mennesker, jeg
skal have med derfra. Det føles ikke produktivt at vende tilbage.
Lyt til hele samtalen i podcasten Skål Søster, hvor Helin Erdem også fortæller om at indtage rollen som hofnar i sociale relationer.
