Midaldrende kvinde med gråt hår i blå ærmeløs bluse ser alvorligt ind i kameraet.

Jeg er som luft for mine kollegaer

En læser er startet nyt arbejde, og føler sig som luft for sine kollegaer. Det gør hende trist. Hvad skal hun gøre? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

hjemmet logo farve

Jeg arbejder i et vikariat, hvor jeg har været i et halvt år. På min tidligere arbejdsplads stoppede jeg efter otte år på grund af mobning og dårligt arbejdsmiljø. 

Jeg følte simpelthen, at jeg var luft for mine kollegaer, og hvis nogen forholdt sig til noget af det, jeg sagde, så mente de det modsatte af mig.

Desværre synes jeg, at det er det samme, jeg nu oplever igen. Jeg kan sidde ved frokostbordet med mine kollegaer, hvor snakken går, men prøver jeg at tage et emne op, så bliver jeg afbrudt, eller emnet bliver skiftet.