Da Bernhard blev kørt ned, ændrede hans liv sig: "Uden vilje havde jeg ikke været her"

”Jeg skal ikke ned og lave dametasker. Det kommer ikke til at ske!"

Sådan tænkte Bernhard Bruun den dag i 2020, hvor en mand, han knap nok kendte dengang, fortalte, at han ville lave et værksted, hvor frivillige syr tasker, punge og forklæder af skind og stof, som er blevet tilovers i møbelindustrien.

– Jeg tænkte jo, at jeg skulle tilbage til entreprenørbranchen og lægge fliser, sådan som jeg havde gjort i 14 år. Før da var jeg 27 år på slagteri, så det med at sy tasker lå ikke lige for, erkender Bernhard, der i dag er 63, med et smil.

Der var bare det alvorlige aber dabei, at Bernard ikke kan vende tilbage til det, han ellers altid har gjort og holdt af. Nemlig hårdt fysisk arbejde.

I 2019 var han i gang med at fordele stabilgrus på en parkeringsplads med en pladevibrator, da en lastbil pludselig bakkede ind i ham.

– Jeg havde set ham, og troede, at han havde set, at jeg gik og arbejdede på pladsen, men han bakkede så hårdt bagud, at jeg fik pladevibratorens håndtag i maven. Chaufføren fortsatte med at bakke, men jeg fik vristet mig fri og kastede mig til siden. 

Ellers havde jeg været død, for han stoppede først, da han holdt oven i den maskine, jeg havde stået med, fortæller Bernhard, 63.

Ulykken kostede ikke hans liv, men har gjort Bernhard 80 procent invalid og ude af stand til at løbe de maratonløb, som ellers var en stor del af hans livsglæde før. Han skal snart opereres for 40. gang (!), men har fundet livsglæde og mening i Makværket i Oddense nord for Skive, værkstedet, der blev omtalt i begyndelsen af artiklen.

Kræft og kræfter

Makværket blev grundlagt i 2020 af Jørgen Troelsen, da han og hans kone Inger mistede deres voksne datter til kræft. Før hun døde, lovede hendes far, at han ville samle penge ind til Børnecancerfonden. 

Som tidligere møbelfabrikant havde han lokalerne og de rette forbindelser, så han kunne etablere et værksted, hvor frivillige kunne sy af skind og stof, der ellers skulle kasseres. De tasker og senere punge, puder og grydelapper, som er blevet syet og solgt her, har skabt en donation til Børnecancerfonden, som i skrivende stund er på 1,3 millioner kroner.

LÆS OGSÅ

10 tegn på at du mangler D-vitamin

Vidste du, at 43 procent af danskerne mangler D-vitamin? Symptomerne kan være mange, og ofte forbinder vi dem ikke med vitaminmangel. Se her, hvilke gener der kan skyldes mangel på "solskinsvitaminet".

– Det er næsten ikke til at tro det, siger Bernhard.

Han blev den første, der kom med i fællesskabet i Makværket.

– Da jeg mødte Jørgen, havde jeg været til psykolog ti gange og gik rundt med en rollator. Jeg kom forbi hernede og mødte Jørgen, som viste mig, hvad han havde gang i med værkstedet. Da jeg skulle gå, sagde han: "Du kommer da igen i morgen?!" Jeg stoppede hos psykologen, og siden har jeg været her, fortæller Bernhard med et smil.

Jørgen Troelsen døde af prostatakræft i 2022, og det sidste, han bad Bernhard om, var at føre stedet og ånden videre.

– Det var hårdt, da han tog min hånd og fik mig til at love det, erkender Bernhard.

Viljen til at ville

Trods en krop, der er nærmest ødelagt, kommer Bernhard på Makværket alle dage undtagen fredag. Han er her klokken otte som den første, og så kommer de andre frivillige i eget tempo. 

Klokken ti er der kaffe, og ud over at samle penge ind til børn med kræft så foregår det vigtigste i den her pause.

– Mange af os er alene, og hvis vi har oplevet noget, så er der ikke nogen at fortælle det til derhjemme. Derfor får de det hele fortalt hernede, fortæller Inger Mikkelsen med et smil over kaffe og boller.

Søren Bo Nielsen er glad for at få vendt verdenssituationen og forsikrer, "at den har de styr på."

Mona og Bernhard fandt ud af, at de boede på samme vej:

– Men vi lærte først hinanden at kende her, siger Mona Nyman med et smil til Bernhard.

Alle her er enige om, at grundlæggeren, Jørgen, var god til at lokke dem til noget, som de ikke troede, de kunne. Det er de glade for.

Bernhard har ganske vist sin kone Lis derhjemme, men hun arbejder, og han erkender, at han ikke dur til at sidde stille.

– Jeg går meget op i haven, men jeg kan ikke bukke mig ned efter ulykken, så når vejret bliver til det, så kravler jeg rundt i haven, fortæller han.

Viljen til at ville gjorde Makværket til virkelighed, og det samme gælder vist, når det kommer til Bernhards skæbne:

– Da jeg begyndte at sy herude, var det grydelapper og remme til tasker, og nu er jeg avanceret til tasker med striber, som er opkaldt efter mig. Uden vilje havde jeg ikke været her i verden, og jeg er ganske vist 80 procent invalid, men det får du mig ikke til at indrømme, erklærer Bernhard med et skævt smil.

LÆS OGSÅ

Da min mand holdt tale på min 50-års fødselsdag, indså jeg, at noget var galt

Jeg delte mere end 30 år med Rasmus, og vi fik tre skønne børn sammen. Alligevel gik vi bare lige forbi hinanden på gaden i går.