Jill Liv Nielsen har arbejdet som terapeut i over 20 år, og de sidste mange år har hun især arbejdet med par, der af den ene eller anden grund havde brug for hjælp til deres relation. Hun kan med få ord fremhæve det vigtigste, hun har lært gennem sine mange sessioner.
– Ret ofte er det ikke et relationsproblem – det er et reguleringsproblem, siger hun i ALT for damerne podcast ”Skål Søster”.
Jill Liv Nielsen uddyber, at parrene sjældent kommer ind og siger, at de ikke kan lide hinanden. Det handler ikke om, at de ikke vil være i relationen. De er netop taget i terapi, fordi de gerne vil kæmpe for det.
– Men når vi ikke har lært, hvordan vi bearbejder eller håndterer følelser, og hvordan vi regulerer os selv, når vi står med noget, der er rigtig svært, så viser problemerne sig, siger hun.
Problemerne med at regulere sine følelser starter allerede, når vi er helt små, fortæller hun. Hvis forældre har haft svært ved at håndtere deres børns følelser, så kan det få konsekvenser langt op i barnets voksenliv.
– Hvis man som forældre, når børn er kede af det, protesterer eller er vrede, bare siger, at de skal holde op, beder dem gå ind på deres værelse eller siger, at de ikke vil se på deres surmuleri, så får barnet ikke den nødvendige hjælp til at regulere sine følelser.
Forældrene skal vise vej
Vi er nemlig ikke født med et modent nervesystem, som ved, hvordan alle følelser inden i skal håndteres. Det er det, vores forældre skal hjælpe os med at forstå, fortæller hun.
– Men hvis forældrene selv bliver overaktiverede, får uro og ubehag og ikke ved, hvordan de skal hjælpe børnene, så får de ikke mødt dem på passende, sensitiv vis. Og så går børnene ud i verden med en lidt smal båndbredde.
Hvis man som barn aldrig er blevet mødt i sine følelser eller følt, at der var plads til dem, så kan man føle, at man skal lukke ned og gemme de svære følelser væk.
– Så kan vrede for eksempel komme ud forklædt i alle mulige filtre. Så kan man blive sarkastisk eller nedladende. Man kan komme til at udtrykke vrede gennem et råbefilter eller endnu være gennem vold.
Også følelser som sorg kan blive forklædt som humor, fordi man instinktivt tænker, at man ikke må give plads til dén følelse.
– Så i stedet for at mærke vores følelser og kunne tage os af dem, så er der en masse angstresponser, der stiger inde i kroppen. Og så kan der stå to uregulerede nervesystemer der i stuen og tale ud gennem en masse forsvar og filtre, og man får aldrig rigtigt taget sig af det, det i virkeligheden handler om.
Når Jill Liv Nielsen får par i terapi, arbejder de først og fremmest med at kende forskel på reelle følelser og den angst, som kan dække over, hvad man egentlig føler.
Dernæst skal parrene lære at komme ud af deres reaktionsmønstre og ikke blot sige ”jeg har været vant til at…”
– Der vil ofte være en rød tråd tilbage i tiden, hvor vi kigger på, hvad var det, man så dengang, eller hvordan man blev mødt. Og hvordan kan man tage sig selv i ikke at blive bange og føle, at man er nødt til at råbe, trække sig eller lukke ned.
Forskel på generationer
Det er ikke altid lige nemt at hjælpe par videre. Og der mærker Jill Liv Nielsen stor forskel på, om det er yngre eller ældre par, der starter i terapi hos hende.
– Den lidt ældre generation kommer ofte i sidste øjeblik, hvor de har slidt hinanden ned igennem 20 år, fordi de har haft en overbevisning om, at de godt kunne klare det selv. Men vi har en masse blinde vinkler ift. os selv.
Hun oplever, at det ikke er lige så tabubelagt blandt den yngre generation at gå i terapi og snakke højt om de ting, der er svære. Derfor kommer de som regel i bedre tid, inden problemerne har vokset sig for store.
Hør hele afsnittet af "Skål Søster", hvor Jill Liv Nielsen og Kathrine Diez bl.a. fortæller om at komme ovenpå igen efter mørke perioder, om glæden ved at fylde 50 og om at betragte terapi som et naturligt serviceeftersyn – præcis som man ville gøre med sin bil.
