Heidi dyrker japansk bondage - og det førte til møde med politibil med udrykning

Nogle bruger mandag aften til badminton eller padel. Heidi – hun går til reb. I Klub Nawa i Skødstrup nord for Aarhus mødes hun med andre for at dyrke shibari, også kaldet japansk bondage. 

For udenforstående virker det muligvis sært, at en kvinde frivilligt lader sig hejse op i reb, men for Heidi giver det en følelse af fred.

– Mange rejser ud i verden for at finde sig selv. Jeg har rebuniverset. Her rejser jeg ind og finder mig selv, siger 52-årige Heidi Frahm Stenberg. – Det er ligesom et løg, hvor lagene bliver pillet af.

Politiet tilkaldt

I aften skal Bob Petersen, grundlægger og ejer af Klub Nawa, binde Heidi. Hans værktøjskasse indeholder, ud over speciallavede reb, karabinhager, en hæklenål størrelse ti, en håndlavet messingring og – vigtigst af alt – en kniv. Så rebene hurtigt kan skæres over. For sikkerhed er vigtigt.

Du tror måske, at japansk bondage hører til i den kinky del af det seksuelle univers. Men det er forkert. I klubben er seksuelle berøringer slet ikke tilladt.

– Folk antager automatisk, at reb har noget med sex at gøre. For mig handler det om ro og fordybelse, fastslår Heidi.

Folk har ofte svært ved at forstå, at hun frivilligt lader sig binde, og i sommer vakte det opsigt, da hendes bindemakker, kaldet en rigger, havde hængt Heidi op i en skov. 

En forbipasserende blev for­skrækket, men selv om Heidi forsikrede ham om, at alt var okay, ankom der kort efter en politibil med udrykning. Betjentene sprang ud og greb Heidis makker.

– Så hang jeg der og blev trykket under ribbenet, da politiet ville fire mig ned. Jeg kunne ikke få luft, og det blev jeg sur over, fortæller Heidi. 

– Vi fik dog en fin snak, og jeg har fuld respekt for, at politiet reagerer, når de får den melding. Men jeg havde altså givet samtykke.

Nysgerrige festgæster

Parret fik en advarsel, fordi de havde ”forstyrret den offentlige ro og orden”.

– Da politiet var kørt, sad vi bare og gloede på hinanden; det var virkelig surrealistisk, husker Heidi. – Jeg var superfrustreret over, at folk ikke forstår, hvad vi laver.

Siden episoden i skoven har hun medvirket i flere artikler og tv-indslag om japansk bondage, og kommentarerne har været barske.

– Det er bemærkninger som, at vi er syge i bøtten. Folk reagerer voldsomt, så snart man piller ved noget, som er lidt ud over det sædvanlige, siger hun. – Hvis man googler shibari, får man også nogle helt andre billeder end af det, vi dyrker.

For eksempel sider med pornografisk indhold. Heidi lader sig dog ikke påvirke af de uvenlige kommentarer.

– Ude i virkeligheden møder jeg mange, som er nysgerrige på universet. Til familiefester kommer der altid én lis­tende og vil høre mere. Det har jeg brugt mange fester på, smiler hun.

LÆS OGSÅ

Da min mand holdt tale på min 50-års fødselsdag, indså jeg, at noget var galt

Jeg delte mere end 30 år med Rasmus, og vi fik tre skønne børn sammen. Alligevel gik vi bare lige forbi hinanden på gaden i går.

Startede med sex

Selv blev Heidi introduceret til reb for otte år siden af sin daværende kæreste – som et krydderi til sexlivet. Men hun opdagede snart, at de kunne give hende mere end bare seksuel nydelse.

– På det tidspunkt havde jeg rastløshed og uro i kroppen, men når jeg var bundet, følte jeg en stor befrielse og ro, forklarer hun. – Jeg kunne slippe kontrollen, bekymringerne, styringen, ansvaret – og bare være i det. Det gav mig et frikvarter.

Rebene kom ud af soveværelset, og Heidi begyndte at dyrke shibari for at opnå ro og velvære. Hun har arbejdet i landbrug og på rideskoler, men er i dag førtidspensionist på grund af PTSD, stress og udbrændthed. Rebene giver hende en pause fra det hele.

– Hvis jeg er presset, binder jeg mig selv et øjeblik, siger hun. – Rebene er mit frirum, og jeg sover som en engel om natten. Selv min kiropraktor kan mærke det.

For omsorgsfuldt

Heidi har introduceret sin nuværende kæreste til rebene, men de dyrker ikke shibari sammen.

– Han har fået undervisning i at binde og er god til det, men vi to fungerer ikke i den relation. Han er mere til omsorgsreb. Men hvis man skal binde mig, skal man virkelig mene det, siger Heidi.

– Der foregår et mentalt skakspil, og jeg lukker helt op for mit indre, når jeg er i rebene. Det er intenst, dybt og udfordren­de, og det kræver en vis modvægt fra den, som binder mig, for jeg kan ikke være andet end mig selv.

Hun har ifølge sig selv altid haft en vild energi og været ligeglad med, hvad omgivelserne måtte tænke.

– Jeg er lidt rebelsk, og som teenager var jeg ligeglad med tøsesnak og makeup, siger hun og griner: – Hvis jeg var på diskotek og så en fyr, jeg ville have, tog jeg ham i kraven og sagde, at han skulle med mig hjem. Det var der ingen af de andre piger, der gjorde!

Kroppens trækninger

For nylig holdt Heidi kurset 'Reb for kvinder', hvor 12 kvinder i alle aldre deltog. For hende er shibari en kunstart og smukt at se på.

– Det er ekstremt feminint. For mig kunne sådan et billede godt hænge i lægehuset eller på tandlægeklinikken, for det skal ikke gemmes væk, siger hun.

Heidi er selv rigger, og når hun binder andre, kigger hun først på deres personlighed for at få en fornemmelse af, hvad de har brug for.

– Jeg kan godt lide at kigge ind i deres øjne, dybt ind i dem. Hvis der kommer en, der har fart på og er meget flagrende, tænker jeg, at hun har brug for at komme lidt ind i sig selv, siger Heidi og forklarer, at når tilliden og trygheden er til stede, er det en stor glæde at se andre opdage rebenes magi.

– Vejrtrækningen bliver dybere, og jeg kan se på deres ansigtstræk og i alle de små trækninger på kroppen, at uroen forsvinder, og de slapper af. Jeg bliver rørt og taknemmelig over at være med til at udvikle andre mennesker, siger hun.

Rør ved mig

Bondage kræver teknik, for sidder rebene forkert, kan de give nerveskader. En session kan vare flere timer, men bindinger og positioner ændres undervejs for at holde gang i blodcirkulationen.

– Det er en form for dans, man laver sammen. Der er en masse anatomi og hormoner indblandet, forklarer Heidi. – Man kan altså ikke lige sætte sig ind i sin bil og køre hjem bagefter, for man bliver høj af de hormoner, kroppen producerer.

Hun er i ført en sort kjole, for man er påklædt, når man lader sig binde. På en træningsaften møder folk gerne op i samme tøj, som hvis de skulle dyrke yoga eller fitness. Men Heidi fortrækker kjole.

– Alligevel føler jeg mig nøgen, fordi jeg lader et andet menneske komme helt tæt på, siger hun. – Når man binder, er man nødt til at røre ved det andet menneske, og der opstår nogle dybe relationer.

Gråd og grineflip

Heidi går over til træningsområdet, og med kyndige hænder lægger Bob rebene om hendes krop. Kunstfærdige knuder breder sig, før han trækker i rebene, og Heidi letter fra jorden. Hun hænger nu fra en bambusstamme. Det mørke hår er løst, øjnene er lukkede og ansigtet fredfyldt.

Undervejs skifter Bob flere gange hendes position. Han aer hende over håret, så hun mærker, at hun ikke er alene. Ansigtet er drømmende.

Da Heidi bliver hejst ned igen og løsnet fra rebene, lægger hun sig på en pude under et tæppe for at komme til sig selv. Så sætter hun sig op. Og ligner én, som er vågnet efter en god nattesøvn.

– Der kan komme alle mulige følelser, fordi man føler sig tryg og afslappet. Pludselig ligger man og græder, og det går direkte over i et grineflip, siger Heidi.

– Du kan ikke tilbyde mig noget bedre end det her. 

LÆS OGSÅ

Det jeg så i nabohaven, ændrede alt mellem min mand og mig

Einar og jeg var gift i 20 år. Næsten lige så længe bar han på en hemmelighed, som til sidst førte til, at vi gik fra hinanden.