Efter Petra Nagels mor blev alvorligt syg, har deres forhold ændret sig: ”Det er benhårdt at have det ansvar”
Sidste år blev tv-vært Petra Nagels mor ramt af to blodpropper i hjernen, og det har vendt op og ned på deres forhold. Det fortæller hun i et stort interview til ALT for damerne.
Sidste år blev tv-vært Petra Nagels nu 73-årige mor ramt af to blodpropper i hjernen. Fra den ene dag til den anden blev hun lam i højre side og mistede evnen til at tale, se og gå, og siden har Petra Nagel taget sig af sin mor. Noget, som for en stund har sat tv-værtens eget liv lidt på standby.
– Det er mig, der passer på hende, og det er benhårdt at have det ansvar for sin egen mor. Det er nok også derfor, jeg ikke har blikket på, hvad jeg drømmer om, eller hvad der fylder for mig lige nu, fordi mit fokus ikke er på mig selv. Al den tid, jeg kunne bruge på at vandre, skal jeg bruge på at vaske hendes undertøj eller fikse hendes briller. Det er selvfølgelig en let og naturlig prioritering for mig, fordi hun er min mor, men det gør alligevel, at jeg må sætte mig selv på pause, siger hun og fortsætter:
– Hendes blodpropper er også grunden til, at jeg sagde op på ”GO’ Morgen Danmark” og har sagt nej til mange projekter siden, fordi jeg ikke kan være væk for længe. For udover at have min egen familie med tre små børn, så har jeg også min mor, som jeg skal tage mig af. Jeg sørger meget over, at hun ikke fik det liv, hun skulle have haft. Jeg sørger over, at mine børn ikke har den mormor, de skulle have haft, og jeg sørger over, at jeg ikke selv har det liv, jeg skulle have haft lige nu. Der er et utal af ting, der hver dag skal fikses, og det ansvar forsvinder ikke, før den dag hun ikke er her mere.
Da Petra Nagels mor er fraskilt, og tv-værtens lillebror bor i Jylland og derfor er langt væk i hverdagen, var der i familien ingen andre realistiske muligheder, end at Petra Nagel blev udpeget som værge for sin mor gennem Familieretshuset, og det er dermed hos hende, det store daglige ansvar ligger.
– Når hun ikke kan tale, kan hun ikke fortælle, hvad hun har brug for, hvor hendes ting ligger henne, eller hvad hendes kode til MitID er. I starten havnede hun i Gældsstyrelsen, fordi der var noget, der endte i hendes e-Boks, jeg ikke kunne tjekke. Når hun mangler nye sko, flere tandbørster eller ikke har mere nattøj, er det mig, der ordner det. Jeg kører hende til sygehusaftaler og tandlægebesøg. Hver eneste dag er der ting, der skal gøres, nogen der skal tales med, eller nogen der skal behandle hende, og det hele er mit ansvar.
Dårlig samvittighed
I starten var Petra Nagel plaget af dårlig samvittighed. Når hun ikke var hos sin mor, slog hun sig selv oveni hovedet over, at hun burde tage hende på flere ture eller være der mere og tale med hende. Men for ikke at brænde ud, måtte hun også fylde sit liv med andet.
– Hver gang jeg har været forbi med noget vasketøj, så påvirker det mig ekstremt meget. Jeg kan være indesluttet og vred efter sådan et besøg. Ikke på grund af min mor, men på grund af selve situationen. Nogle gange snerrer jeg også ad hende, og hun kan jo ikke sige noget tilbage. Jeg kan også blive frustreret, når en sygeplejerske igen spørger, om jeg ikke kan følge hende til tandlæge i morgen klokken 11, for hvad fanden gør syge ældre, der ikke har pårørende? Jeg er i en position, hvor jeg godt kan tilrettelægge min hverdag efter det, men hvad hvis jeg havde et almindeligt arbejde fra ni til 16? Hvad gør man så? spørger Petra Nagel og fortsætter:
– Min mor og jeg er helt klart blevet tættere af det. Det gør jo noget, når den ene bliver så afhængig af den anden. Det er meget cirkulært på en måde. Jeg har været ekstremt afhængig af hende for min egen overlevelse, og nu er hun det af mig. Jeg er den, der er tættest på hende, jeg forstår hende og ved, hvad hun mener, selv når hun ikke siger noget. Jeg kan jo være sammen med hende i tre timer, hvor jeg er den eneste, der snakker – men vi har stadig en samtale. Men man burde lave en aftale om, at man ikke må få syge forældre, når man selv har små børn. For det er virkelig hardcore.
