Pandekager med fyld og cremefraiche på lyserøde tallerkener på et lyst bord

Tynde kærnemælkspandekager med orangebagte rabarber

Hvis du er vild med orangesmag, så er denne opskrift til dig. Du kan endda give den endnu mere gas ved at komme revet appelsinskal i pandekagedejen.

ALT for damerne logo

4 personer

Ingredienser

Orangebagte rabarber

  • 250 g friske rabarber
  • 1 usprøjtet appelsin
  • 75 g sukker
  • 1/2 vaniljestang

Ingredienser

Pandekager

  • 2 ½ dl hvedemel
  • 3 dl kærnemælk
  • 2 æg
  • et nip salt
  • 2 spsk sukker
  • smør til stegning
  • 2 dl fløde

Fremgangsmåde

Rabarber

  1. Skær de rengjorte rabarber i stykker á ca. 2 cm.
  2. Kom skal og saft fra appelsinen i en skål, og rør sukker og vaniljekorn i.
  3. Vend rabarberne i, fordel dem i et ildfast fad, og dæk det til med staniol.
  4. Bag dem i ovnen ved 180 grader i cirka 20 minutter, eller til rabarberne er blevet helt bløde.
  5. Tag dem ud, og stil på køl, indtil de skal bruges.

Fremgangsmåde

Pandekager

  1. Pisk hvedemel sammen med kærnemælk, og tilsæt æg, salt og sukker, og pisk indtil dejen er helt glat og fri for klumper.
  2. Bag tynde pandekager på en varm pande i en smule smør, til de er sprøde og gyldne.
  3. Pisk fløde til let skum.
  4. Server pandekagerne sammen med de orangebagte rabarber og flødeskum.

Tip!

Hvis det skal være ekstra lækkert, så server en god vaniljeis til pandekagerne i stedet for flødeskum.