To personer i farverigt tøj står mellem palmer i et solrigt udemiljø
Ægteparret Sofie Linde, 36, og Joakim Ingversen, 38, står endnu engang klar til at hjælpe og guide gæsterne til forhåbentligt at finde den sidste, store kærlighed.

"Hotel Romantik" får en tredje sæson: Nu kan du melde dig til

Det er langt fra sidste gang, at en række seniorsingler tjekker ind på det romantiske hotel.

logo herognu HER&NU HN

I dag kulminerer en flere uger lang jagt efter kærligheden på Mallorca, når det sidste afsnit af den aktuelle sæson af "Hotel Romantik" ruller over skærmen.

Har man fulgt med i programmet med en drøm om at være én af de modige singler, eller vil man bare gerne have meget mere seniorkærlighed på sin skærm, så er der godt nyt.

Der kommer nemlig en sæson tre af det populære datingprogram.

Artiklen fortsætter under videoen...

Sådan lyder det fra DR-redaktør Jan Lagermand Lundme i et opslag på Instagram.

Her opfordrer han også singler over 60 år til at melde sig til, og det kan man gøre allerede nu via dette link.

Men selvom alle, der er klar at begive sig ud på det romantiske eventyr, er velkomne, så er der lige en enkelt undtagelse. Det går ikke, hvis man er i et åbent forhold.

– Ikke fordi jeg skal blande mig i folks forhold, men fordi der jo måske kommer en ny partner med andre forhåbninger. Så er det slået på plads.

Om det bliver med værtsparret Sofie Linde og Joakim Ingversen til at styre datingens gang, er endnu ikke bekræftet, men Sofie Linde har i hvert fald ikke lagt skjul på, at hun ville elske at lave endnu en sæson. Hun har da også kvitteret med en række hjerter til opslaget.