Far i fængsel
Foto: Rasmus Cornelius Nielsen | Det har både omkostninger for forældre og børn, når far er i fængsel.
Vores Børn

Far i fængsel

Far bag tremmer: Når straffen rammer uskyldige

Får min far mad i fængslet, har han toilet i cellen, og kan han ikke bare finde en flugtvej og stikke af? Sådan tænkte Allans ældste dreng, da hans far kom i fængsel. Læs Allans tanker om det, at være far bag tremmer, og hvordan det påvirker hans børn.

Af Pernille Høyrup 26.nov.2016 Børn

Mens Allan læser op af Alfons Åberg, kigger han på billedet af sin yngste søn på væggen. Han var bare ni dage gammel, da Allan blev arresteret. De sidste syv måneder har de kun set hinanden en gang om ugen i en time, når hans kæreste kommer forbi med ham i Blegdamsvejens Arrest i København.

Når dørene lukkes til cellen kl. 20 om aftenen, så har Allan fred og ro til at læse op af børnebøgerne og synge for drengen pr. langdistance. Historierne båndes på en cd-afspiller, som Allan returnerer til den børneansvarlige i fængslet, når han er færdig. To bånd af en times varighed er det ind til videre blevet til.

LÆS OGSÅ: Hvilken fartype er du?

– Jeg beklager, at det lige skulle gå ud over dig, griner Allan til fængselsbetjenten Lene, der er børneansvarlig i Blegdamsvejens Arrest. Sidst måtte hun lægge øre til en hel times skønsang, og det var ikke kønt, som Allan siger.

Den børneansvarlige skal nemlig tjekke båndet med godnathistorier og sang igennem, inden det bliver afleveret til Allans kæreste, så deres søn kan få båndet og derigennem lære sin far at kende.

Godnathistorier fra Hotel Gitterly

Godnathistorierne er et af flere nye initiativer inden for kriminalforsorgen, der skal styrke familien, så den bliver bedre rustet til at håndtere hverdagen, mens den ene forælder er frihedsberøvet. Historierne skal bidrage til at bevare en meningsfuld relation mellem familien og den indsatte under opholdet. Og det virker, kan Lene godt skrive under på.

Faktaboks

Fakta om forældre i fængsel:

• Hvert år oplever 18.000 børn under 18 år, at en af deres forældre fængsles.

• Der er konstant ca. 4.500 børn, som har en forælder i fængsel.

• 2/3 af de indsatte med børn modtager besøg af deres børn under afsoningsperioden.

• Undersøgelser viser, at hyppige reaktioner hos børnene af fængslede er skam, vrede, stigmatisering, depression samt negativ påvirkning af adfærd og skolegang.

• Savnet til forælderen opleves typisk på samme måde som børn, der mister en forælder pga. sygdom eller ved en ulykke.

• Børn af fængslede har forøget risiko for selv at begå kriminalitet, udvikle antisocial opførsel og få psykiske vanskeligheder.

Kilde: Egmont Fonden

– Mange børn bliver så lykkelige, at de sover med cd’en under puden om natten. For det er deres helt personlige historie, som de har fået af deres far.

For Allan er det en god mulighed for at kunne gøre bare en lille smule for sine børn, mens han sidder fængslet.

– Lige da jeg kom herind og sad og kiggede på tremmerne, tænkte jeg. Hvad fanden skal der nu ske med mine børn? Når celledøren lukker, så kan man ikke andet end at tænke, at man er en dårlig far, fordi man sidder her. Det er klart, siger Allan.

LÆS OGSÅ: Thomas Skov: 19 tegn på at du er blevet far

Han er i 40’erne, en stor mand og muskuløs af bygning. Allan er ikke tidligere straffet, og han har nu siddet varetægtsfængslet i syv måneder. Da der først falder dom i sagen i december, må vi ikke komme ind på, hvilken forbrydelse han er sigtet for at have begået.

Skjulte ofre

Allan har to drenge fra et tidligere forhold og den lille efternøler og en bonusdatter med sin nuværende kæreste. Børnene er i alderen 0–12 år, og særligt de ældste børn er mærket af fængslingen af deres far.

Den mellemste af drengene er blevet drillet med det i skolen, og den ældste er begyndt at stikke af, når det hele bliver for meget. De har ikke gjort noget ulovligt, og alligevel rammer straffen også dem.

– Det er svært for børnene at forstå, hvorfor jeg ikke bare kan komme ud. Første gang den store kom på besøg i fængslet, gik han og kiggede efter flugtveje. Han var bekymret for, om jeg fik mad, om der er toilet i cellen, og om det overhovedet er muligt at se himlen herindefra, fortæller Allan.  

For et stykke tid siden, blev Allan nabo i fængslet med en kammerat udefra, og det er er en trøst for drengene, at deres far nu har en ven bag murene, så han ikke er helt alene.

Besøg af kæresten

Allan må ikke modtage telefonopkald, og han er også underlagt besøgs- og brevkontrol. Det vil sige, at alt der går ind og ud bliver kontrolleret af politiet. Breve fra kæresten er som regel små 14 dage undervejs, men de kommer.

På bordet foran Allan ligger en stor stak med hjemmelavede bøger af foldet A4 papir sat sammen med blåt gavebånd. En uges liv fra kæresten, bonusdatteren og hans lille søn illustreret med billeder og tekst om, hvad de har lavet.

– Her er de ude i kulturnatten, peger Allan og viser familien på sightseeing i København. Og her har min søn fået en gris, som de har døbt far, griner han, og viser sønnen med sin nye lyserøde bamse.

Lene fortæller, at det netop er besøgene og brevene med et friskt pust udefra, som mange indsatte overlever på.

– Så fortæller de det, familien har oplevet videre til de andre indsatte og til os. Det er sådan, de oplever noget nyt – og det er samtidig det, der former den virkelighed, som de kommer ud til, fortæller hun.

Faktaboks

Fokus på de oversete børn

Det er Egmont Fonden, der har bevilget midler til forskningsprojektet Når straffen rammer uskyldige. Et projekt, der skal styrke børn af fængslede til at håndtere den svære situation og ruste familien til at håndtere hverdagen, mens den ene forælder er frihedsberøvet. Indsatsen har b.la. medført opførelse af legeområder og familierum i flere fængsler. Godnathistorieordningen er finansieret af regeringens flerårsaftale.

Du kan læse mere på Egmontfonden.dk.

Vejen ind bag murene

Alle besøgende til Allan skal sikkerhedsgodkendes af Kriminalforsorgen inden besøget. Efter at være blevet lukket ind gennem en tung, aflåst port med videoovervågning, følger man en gul stribe på væggen ind i et venteværelse, der er sparsomt indrettet med stole, borde og et enkelt skuffedarium med legetøj. Jakker, mobiltelefoner og private ejendele låses ind i et skab.

En fængselsbetjent ankommer og tjekker, at de besøgendes navne stemmer overens med besøgsaftalen. Døren til lokalet for sikkerhedstjek låses op, og ur, bælte og sko tages af, inden turen går gennem en scanner, som den vi kender fra security tjek i lufthavnen. Herfra sluses gæsterne videre ind i besøgslokalet, hvor der er tremmer for vinduerne og kig ind i en høj mur. Bag den har de indsatte gårdtur en time om dagen.

Afskeden er svær

Sidst Allan så sin ældste søn var på sønnens fødselsdag, hvor han insisterede på at fejre dagen sammen med sin far. Af sikkerhedshensyn var der ingen kage, men de fik en time sammen, og betjentene havde sørget for, at der var en gave fra far til søn.

– Det er svært. Særligt det med at tage afsked. For når mine børn går ud ad døren, så ved jeg ikke, hvornår jeg kommer til at se dem igen. De savner mig helt vildt, og jeg må holde tårerne tilbage, for jeg vil ikke have, at de skal se mig græde under de her forhold, forklarer Allan.

Der er nu gået et par måneder siden, at han har set de to ældste drenge. Forholdet til ekskæresten er anstrengt, men Allan forsøger at bevare kontakten ved at skrive til drengene minimum hver 14. dag. Han tager kopi af alle breve i det tilfælde, at de ikke, som håbet, når frem til børnene.

I brevene fortæller han om, at han spiller basket og fodbold under gårdture, han skriver om fodboldkampe, som han ser på tv og om FIFA, som både han og drengene spiller på Playstation.

Aldrig mere i fængsel

Hvis alt går vel, håber Allan at blive løsladt omkring august 2017. Ventetiden bruger han blandt på at tage 10. klasses afgangsprøve og nu nogle HF-enkeltfag. Han har tidligere arbejdet som salgsassistent og drømmer om på sigt at blive selvstændig med egen butik.

Han glæder sig til at flytte sammen med kæresten, de boede ikke sammen tidligere, men det skal de, når han kommer ud i friheden.

– Ja, og så giver hun mig nok ungen på armen, og så er det min tur til at tage slæbet, siger Allan og smiler.

Faktaboks

Fædregruppe i fængslet Blegdamsvejens Arrest har lige iværksat en fædregruppe, hvor mænd med børn mødes med en familieterapeut i fælgslet og får redskaber til at håndtere livet med børn i vanskelige situationer.

Første seance gik med at præsentere familien og tale om, hvor vigtigt det er at være åben omkring, at far er i fængsel, så børnene kender sandheden.

– Når børn oplever, at deres far kommer i fængsel, reagerer børnene typisk med at sige: Hvor er du dum far, men det er farrollen, der betyder noget, fortæller Lene, der er børnesagkyndig i Blegdamsvejens arrest.

– De holder jo ikke op med at elske deres far, fordi han kommer i fængsel. Derfor er det tit også sværere for børnene at acceptere en forklaring om, at far er rejst på en lang ferie frem for at fortælle sandheden: at far sidder i fængsel. For hvorfor kommer han så ikke bare hjem, når nu barnet savner sin far?

For mange indsatte er det en stor udfordring at opretholde en meningsfuld relation med barnet under afsoning. Fædregruppen er derfor til for både fædrenes og for børnenes skyld, så fædrene bliver rustet til livet med børn, når de kommer ud igen.

– Børnene er mange indsattes bløde punkt, og derfor er det også vigtigt at slå fast, at fædrene og børnene er elsket og savnet, selvom de er væk. Samtidig skal børnene jo ikke være stolte af, at far sidder i fængsel. Vi skal jo helst ikke se børnene herinde også, siger Lene.

Kilden i denne historie har ønsket at være anonym. Allan er derfor et opdigtet navn.

LÆS OGSÅ: Vi får dårlig samvittighed over kort barsel

LÆS OGSÅ: Kan man sætte grænser for en tumling?

LÆS OGSÅ: Undgå belønning i børneopdragelse

dupa

Henter...