Sådan hjælper du dit generte barn

Har du et barn, som for tiden er af meget få ord, har du måske spekuleret over, om du skal presse barnet eller lade det helt være? Det er meget almindeligt, at børn i perioder er mere reserverede end andre. Men det er naturligvis vigtigt først og fremmest at fastslå, om barnet er stille og genert på grund af alvorlige problemer.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighed

– Der er forskellige grader af tavshed. For der findes også de alvorlige og medfødte kontakt-forstyrrelser som autisme eller Aspergers syndrom, hvor barnet har det svært med at have kontakt med både voksne og børn. Disse lidelser kan være skjult i lang tid, der er eksempler på, at de først kommer frem, når barnet er startet i skole, forklarer børnepsykolog Pernille Scharff.

Derudover er der børn, som reagerer ved at blive indadvendte og stille, når de står over for problemer.

Det kan være problemer forældrene imellem eller problemer med søskende, som fylder meget. Men det kan også være drillerier eller decideret mobning, som de går og tumler med.

Først og fremmest er det derfor forældrenes opgave at tale med barnet om problemerne, så barnet ikke føler, det står alene med dem.

Hvem er generte?

Men selv om barnet ikke tumler med nogle alvorlige problemer, kan barnets reaktionsmønster godt være svært at takle for barnet selv, og nogen gange også for forældrene, som har svært ved at forstå, hvad der foregår inde i hovedet på deres barn.
Men er der nogle alderstrin, hvor barnet bare er mere tavst og genert end andre? Ja, fastslår psykologen.

LÆS OGSÅ: Enneagrammet: Kend de 9 børnetyper

– Et meget lille barn er nysgerrig og glemmer sig selv og er derfor typisk ikke så genert. Men i takt med, at barnet bliver ældre, omkring 4-femårsalderen, bliver det også mere bevidst om sig selv, og dermed kan det også blive mere genert, fortæller Pernille Scharff.

Men psykologen gør opmærksom på, at det er utrolig forskelligt fra barn til barn. Og at forældre skal gøre sig klart, at genetiske faktorer også kan spille ind.

Generthed kan arves

– Hvor udadvendt eller indadvendt, man er, hænger i nogen grad sammen med genetiske faktorer, siger Pernille Scharff.Hvis mor eller far er lidt generte, så er der for det første en sandsynlighed for, at barnet vil arve noget af dette. Men samtidig vil forældrenes tilbageholdenhed jo også påvirke barnet, sådan at det kan komme til at overtage den samme måde at reagere på. På den måde kan arv og miljø komme til at forstærke hinanden. Her er det naturligvis vigtigt, at barnet føler, at forældrene forstår dem og kan støtte dem i kontakten til andre.– Nogle børn er udadvendte og sociale helt af sig selv, andre skal tænke over det konstant. Det bliver typisk lettere med alderen, efterhånden som de bliver fortrolige med de forventede reaktionsmønstre. Men de generte børn har brug for, at forældrene puffer lidt til dem, fortæller børnepsykologen.LÆS OGSÅ: Hjælp, mit barn har temperament– Det er for eksempel en dårlig idé at svare for sit barn, mener hun.Man kan selvfølgelig godt hjælpe et mindre barn på vej, ved at begynde at fortælle noget, som man ved, at barnet vil fortælle videre på. Men forældrene skal ikke overtage barnets forpligtelser til at opbygge noget socialt. I stedet skal man fortælle dem, hvad man forventer af dem – men det skal vel at mærke være forventninger, som barnet med lidt opmuntring kan leve op til.– Der er en balance her, for på den ene side er det vigtigt, at man kan leve sig ind i barnets følelser. På den anden side er det ikke en hjælp for barnet, hvis man identificerer sig for meget med barnet. Man risikerer nemlig, at hvis forældrene virker alt for bekymrede over barnets generthed, så tror barnet, at der rent faktisk er en grund til at være utryg over for fremmede, og det kan igen forstærke barnets usikkerhed.

Tal med dit barn – og vis, hvad du forventer

I stedet skal du tro på dit barn og fortælle dem noget om, hvordan man skal omgås andre mennesker. Pernille Scharff fortæller, at det er en god idé at tale meget med barnet om dets måde at reagere på. Et barn i skolealderen er ikke for lille til sådan en snak. Men det handler også meget om at forberede barnet på, hvad der venter dem og forventes af dem – det giver dem en tryghed i situationen. Hvis nu for eksempel barnet har svært ved at sige goddag, når de kommer ind til en fødselsdag, så fortæl barnet, hvad der forventes af det: “Nu skal vi ind til onkel og tante, og så går vi sammen ind og siger hej til dem”.Eller sig for eksempel: “Til det her arrangement kommer de og de børn, som du kender og et par stykker, du ikke har set – husk at sige hej” og “husk at se på folk”.Det gælder om, at du skal lære barnet nogle metoder og nogle mønstre, de kan handle efter, så de ikke skal tænke så meget over, hvordan de håndterer situationen.LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har dit barn i hierakiet?Ved at stille disse krav til sit barn og samtidig fortælle, at det her er noget, de skal øve sig på, tager du også dit barns problem seriøst. Du må gerne sige, at du kan se, at barnet har det svært ved den og den situation, men at det forventes, at barnet reagerer, når han bliver tiltalt. Men det er umådelig vigtigt, at du gør det på en opmuntrende og motiverende måde.Og hvis noget ikke lykkes for barnet, så bevar optimismen og sig: ”Nu fik du ikke sagt hej i dag, men vi prøver bare igen i morgen.”Hvis forældrene er lidt pågående, hjælper de også barnet med at komme ind i et positivt mønster, for et negativt mønster er svært for barnet selv at bryde. Generte børn, som lige er startet i skole, kan godt have det svært ved at svare og hilse på selv deres gode legekammerater. Men her må man forklare barnet, at hvis det gang på gang ikke hilser tilbage, så opfattes barnet som surt, og så får de andre børn mindre lyst til at hilse.

Generthed skal udfordres

Selvom dit barn er kommet over den første generthed og har lært at svare og kigge på folk, så kan deres generthed stadig skabe problemer for dem i skoletiden. Og her gælder de samme råd. Hvis dit barn for eksempel ikke er glad for at stille sig op foran klassen eller på anden måde helst ville gemme sig, så er det vigtigt at vise, at du forstår barnet, men stadig forsøge at skubbe lidt til barnet, så det stille og roligt får overvundet nogle lidt svære situationer og dermed bliver mere sikker på sig selv.

– Man kan godt hjælpe barnet med nogle løsningsmodeller, men det er lige så vigtigt at tale med barnet om de følelser, det vækker, så barnet får mulighed for at bearbejde disse følelser”, siger Pernille Scharff.

Men gå frem med små skridt over for dit generte barn. Vær glad for deres små sejre og lad endelig vær med at sætte dem i bås som “mit stille, generte barn”. For så gør du barnet en bjørnetjeneste.

LÆS OGSÅ: Luk op for dit generte barn

LÆS OGSÅ: Psykologi: Gæt en type

LÆS OGSÅ: 7 trin til at gøre junior mere social