Tvillingerne
SPONSORERET indhold

Sådan er tvillingebarnet

Et tvillingebarn farer omkring og snakker med alle. Han er nysgerrig og videbegærlig, men også meget utålmodig.

Af: Horoskoperne er udviklet i samarbejde med Karl Aage Jensen, Astrologihuset. Foto: Ditte Breineberg
21. mar. 2012 | Horoskop | Vores Børn

21. maj . 20. Juni

Nøgleord: Nysgerrig, lærenem og fleksibel.

Tvillingebarnets personlighed:

Et tvillingebarn farer omkring og snakker med alle. Han er nysgerrig og videbegærlig, men også meget utålmodig. Der skal hele tiden ske noget, og det kan være hårdt at leve op til som forældre. Til gengæld er det alt andet end kedeligt. Han formulerer sig ofte næsten voksent og kan argumentere godt for sin sag. Barnet kan næsten tæppebombe omgivelserne med sine mange ord.

Tvillingebarnets temperament:

Det er ikke dit barn, der græder efter en lang dag med babyrytmik og gæster. Tvillinger kan skifte mellem 10 aktiviteter uden at miste pusten. Til gengæld er fordybelse ikke hans stærke side. Din tvilling lærer hurtigt at gå og tale, for han er nysgerrig og utålmodig.

Tvillingebarnets leg og venner:

Den lille tvilling kan have mange bolde i luften ad gangen, og har rigtig mange venner. Hvad angår leg er det på alle måder alsidigt. Han vil gerne have flere lege i gang hele tiden, og vil gerne have mange med. Han henter inspiration sammen med andre børn. Jo flere, der er med, jo mere inspiration får tvillingebarnet til sig selv.

Råd til dig som er far eller mor til et tvillingebarn:

Forældre til et tvillingebarn bør forsøge ikke at fortvivle over deres barns mange lynhurtige indfald og store ordstrøm. De kan hurtigt miste interessen for noget, men begræns ham ikke til én ting. Mind dig selv om, hvor let det er at hælde viden på ham – især når han har tænkt på 100 andre ting, mens du forklarede husreglerne!

LÆS OGSÅ: Navne: Det skal du ikke kalde dine tvillinger

LÆS OGSÅ: De ultimativ dummeste kommentarer jeg har fået som gravid med tvillinger

LÆS OGSÅ: 7 typiske bekymringer, når du venter tvillinger