Michelle Kristensen
SPONSORERET indhold

Michelle Kristensen tester løbetights

Michelle Kristensen har været på fem forskellige løbeture i fem forskellige løbetights. Se hendes favorittights.

Af: Michelle Kristensen Foto: Peter Nørby
02. maj. 2016 | Kvindeløb 2018 | ALT for damerne

Supernova tights fra Adidas
Pris: 500 kr.

De er flotte, og så er de til og med bæredygtige, skriver Adidas, selvom jeg ikke
lige kan lure, hvordan det hænger sammen i realiteten. Normalt kan du se sved på løbebukser, som ikke er sorte, men det kan du ikke på de her, og det er et stort plus. De er lidt store i størrelsen, og derfor giver jeg pasformen en lidt lav karakter. Men alt i alt nogle flotte og funktionelle løbetights.

Michelles vurdering: 5 ud af 6 stjerner.


Tights fra SOC
Pris: 299 kr.

Jeg bliver aldrig vild med løbebukser, der har store og grove syninger, for jeg ved, det er den direkte vej til gnavsår på en lang løbetur. Derudover er jeg heller ikke begejstret for looket på disse tights, men det er jo nu engang smag og behag. Når det er sagt, er tightsene meget billige, og for dig, der ikke løber mere end 4 til 5 kilometer ad gangen, er de helt fine. Et par rigtig god begynder-løbetights.

Michelles vurdering: 3 ud af 6 stjerner.


Women's Mid-Rise Compression tights fra 2 XU
Pris: 750 kr.

Jeg er vild med de her bukser. De er til fem stjerner med en pil op. Turde de være lidt mere rent lookmæssigt, var jeg solgt. De er gode at løbe i, og det er dejligt med kompressionseffekten, især fordi de sidder godt og ikke er enormt besværlige at tage på. De her tights er særligt gode til dig, der løber længere ture.

Michelles vurdering: 5 ud af 6 stjerner.




Powershape tights fra Puma
Pris: 649 kr.

Puma har ligeledes forsøgt sig med en kompressionsbuks, men ud over de er enormt lækre at have på, føles de ikke så kompressionsstærke som dem fra 2XU. Fordelen ved de her er især, at de går langt op, så de er ideelle for dig, der har noget på maven, du gerne vil have "pakket væk". Ulempen er, at de er grå, og får os, der sveder meget, til at se ud som om, vi har tisset lidt i bukserne. Men bukserne er skønne at have på.

Michelles vurdering: 4 ud af 6 stjerner.


Cat Blocked tights fra Casall
Pris: 699,95 kr.

Tager du tøj på, som du føler dig hurtig i, så tror jeg på, at du også vil løbe hurtigere. Og i de her bukser får du en militærfølelse, hvor du tænker, at du godt lige kan give den lidt ekstra. Bukserne sidder godt, men du vil dog også tydeligt kunne se, når du sveder, og det er et minus. Selvom der er mange syninger, er de så fine, at de ikke generer. En rigtig god træningsbuks.

Michelles vurdering: 4 ud af 6 stjerner.

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensen guider dig: Spis rigtigt inden løbeturen

LÆS OGSÅ: ”Jeg er så træt af, at det altid er de uhelbredelige kræfthistorier, der fylder i medierne”

LÆS OGSÅ: ”Jeg følte, at jeg mistede noget af mig selv, da jeg blev mor”