Løb: Masser af løbetips og løbeprogrammer

Løb hurtigere med gode løbesko 

Vil du gerne kunne løbe hurtigere, er der masser af inspiration at hente til fart under løbeskoene.

Du kan bl.a. få helt styr på din løbestil med gode råd fra vores løbeeksperter eller tips til effektiv opvarmning med omtanke. 

Hvad enten du er nybegynder og gerne vil løbe 5 km eller du drømmer om at fuldføre et marathon, så kan du på alt.dk finde løbeprogrammer til netop dit niveau. 

Du kan også få en guide til hvordan du vælger de bedste løbesko til din løbestil.

Derfor er løb så sundt for kvinder

Er du allerede vild med at løbe – så bliv ved! Trænger du til et lille skub, så er her 8 supersunde grunde til, hvorfor du burde grave løbeskoene frem fra gemmerne. Løb er nemlig særdeles sundt for kvinder.

mere om løb
Henter...

Kniber det med motivationen, finder du masser af løbetips her på siden, der gør det nemmere at komme afsted – også selvom det er koldt udenfor.

Derfor er løb en god motionsform

Der er så mange fordele ved at løbe. Udover effekten på din sundhed er løb en sport, du kan dyrke præcis når det passer dig. 

En løbetur styrker dit immunforsvar, forbedrer din hjerte- og lungefunktion, gør dig gladere, mindsker risikoen for stress og depression og sætter din forbrænding i vejret. Så det er bare med at hoppe i løbetøjet og komme afsted.

Guide til at blive en bedre løber

Løbesko og løbetøj – tips til det gode løbeudstyr

Et par gode løbesko er et must når du løbetræner. Det er vigtigt at dine løbesko giver dig støtte og har en god affjedring, så du ikke får stød op i fødder, knæ og hofte. En tommelfingerregel siger, at det er tid til nye løbesko, når du har løbet 800-1000 kilometer i samme løbesko. Find fx 3 tips til dine løbesko eller guiden til de perfekte løbesko.

Hos løbe- og sportsforhandlere kan du få lavet en løbetest, så du med den rette vejledning kan investere i løbesko, der passer til dig. 

Vi har også en video af, hvordan du med en enkelt metode snører dine løbesko, så du får en bedre støtte og derved kan undgå skader samt guides til de bedste løbesko fra bl.a. Asics, Nike og Adidas.

Det er også vigtigt at have det rigtige løbetøj til din løbetræning. Og det er ingen hemmelighed, at det booster motivationen, hvis løbetøjet er lige i øjet.  

Løbestil – sådan forbedrer du din teknik

Vil du gerne løbe hurtigere og samtidig spare på energien? Så er det vigtigt, at du får helt styr på din løbestil. Der findes meget konkrete metoder til at forbedre både løbestil og løbeteknik, og en god løbestil reducerer desuden risikoen for træningsskader.

Med den rette løbestil bliver løb mere behageligt, og du føler dig bedre tilpas både fysisk og psykisk. Her finder du 8 tips til en bedre løbeteknik.

Vores løbeekspert Peter Ebro viser her i en video, hvordan du nemt og enkelt kan forbedre din løbeteknik, dit løbeskridt og dit fodafsæt så du kan spare på energien og lære at løbe hurtigere. 

Nyd din løbetur

Hvordan ville du løbe, hvis du allerede var slank og veltrænet? Tænk lige over det. Formentlig stille og roligt. Et gæt er, at du ville du lunte af sted i superpænt løbetøj uden at presse dig selv unødigt, fordi du egentlig slet ikke behøvede at løbe, eftersom du allerede var lækker.

Pointen er, at sådan burde vi alle sammen løbe. Som om, vi ikke bare løber for at tabe os i rekordfart og være selvtilfredse bagefter – men faktisk også med det formål at nyde selve løbeturen mest muligt. Det er alligevel de færreste af os, der løber for at vinde medaljer, så hvorfor skal det gå så stærkt?

Langsomt løb kan være vejen til livslang løbeglæde. Hvis du finder dit perfekte „løbetempo", behøver du stensikkert aldrig at gå på kur igen nogensinde. Måske kan nedenstående liste inspirere til at gøre løbeturen til dagens lille luksusoplevelse. På med løbeskoene, op med hætten og ud i regnen. 

8 tips til at nyde din løbetur

  • Løb så langsomt, at du nærmest kan gå i samme tempo, bare engang imellem.
  • Gå en tur, hvis du føler dig for doven til at løbe. Det er bedre end ingenting.
  • Pak dig godt ind, så du ikke fryser, selvom du løber langsomt.
  • Husk underholdning – musik eller lydbøger
  • I weekenden: Tag træningstøjet på fra morgenstunden, så er du klar...
  • Smør ansigtet ind i den lækreste olie og lad den virke på løbeturen.
  • ...og vinterhåret, hvis du har hue på. Løbeturen er oplagt til en oliekur.
  • Køb vinterløbesko, der ikke bliver våde, når du løber i regn eller sne.

Løbetræning – løbeprogram, løb for begyndere og løbetøj

Find inspiration til din løbetræning her på alt.dk. Her finder du løbeprogrammer der passer til alle niveauer hvad enten du er begynder, øvet eller marathonløber, tips til at holde motivationen oppe, tricks til at blive en hurtigere løber og masser af guides til nyt løbetøj og nye løbesko. 

Du finder også masser af inspiration til løbetræning for begyndere bl.a. løbeprogrammer, der hjælper dig i mål med at løbe 5 km, hvordan du får står på din løbestil og tips, der fastholder din løbeglæde. 

Få svar på alle dine spørgsmål om løb

På alt.dk kan du blandt andet finde svaret på, hvad fidusen er med intervalløb, hvorfor det er vigtigt at varme op inden en løbetur, og hvad du skal være opmærksom på, når du fx shopper løbesko.