Så hurtige var Aalborgs hurtigste løbere
SPONSORERET indhold

Løbetips fra Aalborgs hurtigste løbere

To af de allerhurtigste løbere til ALT for damernes kvindeløb i Aalborg afslører deres bedste løbetips.

Af: Michala Rosendahl
18. jun. 2015 | Kvindeløb 2018 | ALT for damerne

Zenia Mogensen
Distance: 5 km
Tid: 19.13 minutter



Hvordan synes du, at løbet gik?
- Jeg har været skadet i et år, og det er først for nyligt, at jeg er begyndt at kunne løbe igen. Det er vildt dejligt, selvom jeg ikke er i ligeså god form som tidligere. På søndag skal jeg løbe halvmarathon, så det betyder rigtig meget, at løbet i dag gik godt.

Hvad har du gjort for at forberede dig til løbet?
- Jeg har ikke forberedt mig særligt til ALT for damernes kvindeløb - faktisk tilmeldte jeg mig først i går. Men jeg løber til daglig for at træne op til halvmarathon, så det var ikke slemt at løbe de fem kilometer.

Hvad er dit bedste løbetip?
- Nyd dine løbeture! Jeg har tidligere løbet meget og har været på landsholdet, og på et tidspunkt mistede jeg fuldstændigt lysten til at løbe, fordi det pludselig var blevet en pligt. Da jeg stoppede på landsholdet, fik jeg løbeglæden tilbage, så for mig er det vigtigste, at jeg løber af lyst og ikke af pligt.

Lene Schreiner
Distance: 15 km
Tid: 1.11.47 time



Hvordan synes du, at løbet gik?
- Jeg synes, at det gik rigtig godt! Jeg løb fire minutter hurtigere, end jeg gjorde til ALT for damernes kvindeløb sidste år, så det er jeg rigtig glad for.

Hvad har du gjort for at forberede dig til løbet?
- Jeg har tidligere været med på Michelle Kristensens bootcamp, og i år er jeg selv en del af trænerteamet. Bootcampen er en vild rejse med masser af intervaltræning, og jeg har fået ændret mit forhold til både kost og træning.

Hvad er dit bedste løbetip?
- Kom op af sofaen og af sted! Det handler om at beslutte sig for at gøre det! For mig er det også rigtig motiverende at deltage i løb som for eksempel ALT for damernes kvindeløb. Når jeg løber derhjemme, er jeg mere tilbøjelig til at give op, men til et løb presser jeg mig selv mere og giver mig altid hundrede procent.

LÆS OGSÅ: "Jeg kunne ikke kende mig selv, når jeg kiggede mig i spejlet"

LÆS OGSÅ: ”Min mors sidste ønske til mig var, at jeg skulle love at tabe mig”

LÆS OGSÅ:  ”Fra den ene dag til den anden stod jeg alene med min sorg og to børn”