Sund burger
Foto: Ditte Ingemann | Burger med halloumi og aubergine - en supersund burger med masser af saft og kraft og smag.
fit living

Sund burger

Burger med halloumi og aubergine

En klassiker serveret med masser af ny smag.

Af Ditte Ingemann 16.jul.2017 Mad

30 MIN.

Burger med halloumi og aubergine til 4 personer

600 g hakket oksekød (ca. 3-6 %)
¼ bdt. bredbladet persille
2 tsk tørret oregano
salt, peber
olie til stegning

Tilbehør:
½ aubergine
½ squash
4 skiver halloumi
4 salatblade
2 store tomater, i skiver
frisk mynte

Mayo:
4 spsk let mayonnaise
skal fra 1 økologisk citron
1 spsk citronsaft
salt, peber

4 burgerboller

Sådan laver du sunde burgere med halloumi og aubergine

 

1. Rør kødet sammen med finthakket persille, oregano, salt og peber. Form farsen til 4 store bøffer, og steg dem på en pande i en smule olie, til de er gennemstegte.

2. Skær aubergine og squash ud i lange skiver, og grill eller steg dem på en pande/grill. Steg skiver af halloumi på en tør, varm pande, indtil de bliver gyldne og sprøde.

3. Rør mayonnaisen sammen med citronskal og -saft, og smag til med salt og peber. Saml burgerne ved at smøre mayonnaise på bollerne, læg derefter salatblade, skiver af tomat, frisk mynte, halloumi, grillet grønt og til sidst en bøf.

Energi pr. person: 465 kcal, fedt 35%, protein 30%, kulhydrat 35%

Henter...