Chokoladeroulade med appelsinsmørcreme
SPONSORERET indhold

Chokoladeroulade med appelsinsmørcreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv opskriften på cremet chokoladeroulade lavet på kakao, smør og appelsin.

05. mar. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
1 roulade

Ingredienser

3 æg
100 g sukker
2 spsk. kakao
4 spsk. kartoffelmel
4 spsk. hvedemel
1½ tsk. bagepulver
Fyld:
4 past. æggeblommer (2 bægre)
200 g flormelis
200 g blødt smør
2 tsk. revet skal af usprøjtet appelsin
Pynt:
150 g mørk chokolade
1 tsk. olie
50 g lys chokolade
evt. friske bær

  1. Pisk æg og sukker til stabilt skum, det tager 5-7 min. med håndmikseren. Sigt kakao, kartoffelmel, hvedemel og bagepulver i æggemassen, og bland forsigtigt. Bred dejen ud i ca. 1 cm’s tykkelse, og bag kagen ved 200 gr. i 8-10 min.
  2. Tryk let med en finger. Hvis dejen løfter sig igen, er kagen færdigbagt. Vend kagen ud på bagepapir, der er drysset med sukker. Dæk med et hårdt opvredet viskestykke i nogle minutter, og træk bagepapiret af. Køl kagen helt af.
  3. Pisk æggeblommer og flormelis hvidt. Tilsæt blødt smør og appelsinskal, og rør cremen igennem. Bred den ud på den færdige kage, og rul kagen sammen ved hjælp af bagepapiret.
  4. Smelt forsigtigt den mørke chokolade sammen med lidt neutral olie. Læg kagen på en bagerist med papir under, og hæld forsigtigt chokoladen over rouladen. Lad den stivne halvt, og pynt med hakket lys chokolade. Server evt. med lidt friske bær.