De dejligste daddelkugler med lakridspulver
SPONSORERET indhold

De dejligste daddelkugler med lakridspulver

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Daddelkugler kan varieres på rigtig mange måder, til denne opskrift har jeg fx tilsat en smule lakridspulver. Dadler er meget energitætte og kan indeholde op til 70% sukker.

Af: Christina Bølling Foto: Opskrifter og foto fra Sunde søde sager
08. okt. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
10 stk. (PALÆO) | Total: 15 min

Ingredienser

12 soltørrede dadler uden sten
1 tsk kokosolie
2 spsk raw kakaopulver
2 spsk hasselnødder
1 tsk ren vaniljepulver
1 tsk rå lakridspulver
evt. en smule vand

Pynt:
kakaopulver, kokos og sesam

Sådan laver du daddelkugler med lakridspulver

Skær dadlerne i små stykker. Varm en pande godt op, kom kokosolie på, og steg daddelstykkerne i nogle få minutter, indtil de bliver helt bløde – det gør det meget nemmere at blende dadlerne efterfølgende.

Kom dadler, kakao, hasselnødder, vanilje og lakridspulver i en blender eller foodprocessor, og blend, indtil det bliver til en ensartet masse – tilsæt evt. lidt vand undervejs. Smag massen til, og tril små kugler af massen, og rul dem i kakao, sesamfrø, kokos eller andet godt.

Opbevares i køleskabet, hvor de kan holde sig friske i ca. en uge.

PRØV OGSÅ: Brunchæg på den nemme måde