Dessertlagkage med kaffe og kaluha
SPONSORERET indhold

Dessertlagkage med kaffe og kaluha

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Dessertlagkage med kaffe og kaluha - god til kaffen.

Af: Sandra Leigh Draznin og Katrine Klinken Foto: Thomas Hergaard
14. apr. 2015 | Opskrift | Hendes Verden
10-12 personer

Ingredienser

Dessertlagkage med kaffe og kaluha
3 lagkagebunde (købes evt. færdigbagte):
4 æg
125 g sukker
100 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
evt. lidt smør til formen
2 dl kaffe
1 dl kaluha eller anden kaffelikør
Kaffecreme:
1 dl piskefløde
2-3 spsk. pulverkaffe
4 dl piskefløde
200 g valnøddekerner
Glasur:
3-4 dl flormelis
4-5 spsk. stærk sort kaffe
Pynt:
ca. 12 stk. valnøddekerner

  1. Lagkagebunde: Pisk æg og sukker i ca. 10 min., til det bliver stift. Bland mel og bagepulver, sigt det og vend det forsigtigt i æggemassen. Hæld dejen i tre smurte lagkageforme.
  2. Bag i ca. 15 min. i en 175 grader varm ovn. Afkøl kagebundene på en bagerist.
  3. Kaffecreme: Rør piskefløde sammen med kaffepulver, og lad det trække i ca. 1 time. Bland med 4 dl piskefløde, og pisk til skum. Smag til med flormelis, og vend hakkede valnødder i.
  4. Læg en bund på et kagefad. Stænk bunden med en blanding af kaffe og kaluha. Læg halvdelen af kaffecremen oven på, stænk endnu en lagkagebund, herefter nyt lag creme og slut af med en lagkagebund øverst. Stænk med den sidste kaffe og kaluha.
  5. Rør flormelis og kaffe til en tyktflydende konsistens. Smør et jævnt lag på toppen af lagkagen, og pynt med valnødder.