Kålwrap med sorte linser, tomat og porrer
SPONSORERET indhold

Kålwrap med sorte linser, tomat og porrer

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Beluga-linserne kan nemt erstattes med grønne Puy-linser eller kikærter, der giver gode proteiner til din wrap.

Af: Umahro Cadogan Foto: Line Thit Klein
05. mar. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

100 g sorte linser (også kaldet beluga linser)
vand
1 rødløg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
hav- eller sydesalt
friskkværnet sort peber
3 dl flåede tomater, mosede eller hakkede
1 porre, i fine strimler
2 gulerødder, strimlede eller finthakkede
4 store blade spidskål – ikke de yderste blade, der er for grove, men dem lige under

Sådan gør du:

Kom linserne i en gryde, og dæk dem med ca. dobbelt så meget vand. Bring dem i kog, og lad dem koge i ca. 20 minutter, til de er møre. Dræn dem for vand.

Sauter rødløg og hvidløg i olivenolie i en gryde med salt og peber ved mellemhøj varme i 10 minutter. Det skal ikke blive brunt, men blødt og sødt.

Tilsæt tomater, og lad sovsen simre i 40 minutter ved lav varme under låg. Rør jævnligt, så det ikke brænder på.

Svits porrer og gulerødder i lidt olivenolie i en gryde, tilsæt tomatsovsen og lad det simre i 5 minutter. Bland nu linserne i.

Top hvert kålblad med en god portion af linse-tomat-porregryden, smag til med salt og peber og servér.

Dryp med citronsaft, når linse-tomatblandingen er kommet på kålbladene, hvis du mangler lidt frisk syrlighed.

267 kcal

Prøv også kålwrap med tun, pesto og øko-skinke

Få mere inspiration til lækker slankemad på Altfordamerne.dk/opskrifter/sund--slank/