Kylling cashew med grønsagsnudler
SPONSORERET indhold

Kylling cashew med grønsagsnudler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En populær ret i det thailandske køkken, som normalt bliver serveret med ris. Min version er i stedet med grønsagsnudler af gul squash. Det er sjovt at lave nudler ud af grønsager, men kræver, at du har en spiralizer-maskine. Du kan også skære squash ud i tynde strimler eller bruge en kartoffelskræller til at lave lange, tynde skiver med.

Af: Ditte Ingemann Foto: Ditte Ingemann og Anne Kring
29. maj. 2015 | Opskrift | Fit living
4

Ingredienser

17 g kulhydrat pr. person

2 spsk mørk sesamolie
500 g kyllingebryst
250 broccoli
2 fed hvidløg
15 g revet ingefær
5 forårsløg

2 spsk fiskesauce
2 spsk tamari
2 tsk kokossukker
1-2 gule squash, afhængigt af størrelsen
100 g ristede, saltede cashewnødder

Sådan gør du:

Varm olie op i en wok eller en stor pande, og skær kylling ud i tynde strimler imens. Svits kyllingen i den varme olie. Skær broccoli ud i mundrette buketter, og kom dem på panden sammen med revet hvidløg og ingefær. Svits det hele i 4-6 minutter. Skær forårsløg ud i tynde strimler, og kom dem på panden sammen med fiskesauce, tamari og kokossukker. Vend det hele godt rundt, og smag til.
Rengør squashen, og kør den derefter til nudler på en spiralizer. Kom nudlerne i panden, og bland det hele godt. Servér drysset med grofthakkede cashewnødder.

TIP! Kan du ikke finde gul squash, kan du sagtens bruge den grønne variant.

Opskriften er fra kogebogen Low carb - sund og slank med få kulhydrater