Minimuffins med ost, oliven og pølse
SPONSORERET indhold

Minimuffins med ost, oliven og pølse

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
01. sep. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
32 stk.

Ingredienser

3 spsk. olivenolie
1-2 gulerødder, 100 g reven vægt
1 løg
50 g jalapenopølse eller bacon i små tern
50 g grønne stenfri oliven
4 store æg
100 g reven cheddar eller emmentaler
½ dl mælk
225 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
peber
lidt smeltet smør til formen (brug helst slip let-minimuffin-metalform)

  1. Riv gulerødderne på råkostjernet. Hak løget.
  2. Steg pølseternene gyldne på en tør pande. Tag dem op på køkkenrulle. Hæld det afsmeltede fedtstof fra panden. Svits løg og gulerødder i olivenolien på panden. Kom blandingen i en skål. Kom pølseternene i. Rør et æg i ad gangen. Skær oliven i små tern. Rør oliven og de øvrige ingredienser i æggeblandingen.
  3. Smør en slip let-minimuffinform med smeltet smør. Fordel dejen heri, ca. 1 stor spsk. i hvert hul. Bag dem ved 180 gr. på midterste ovnribbe ca. 15-20 min., til de er gyldne og gennembagte.
  4. Afkøl dem eller spis dem lune.