Rootza clubsandwich
SPONSORERET indhold

Rootza clubsandwich

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Tænk, at en clubsandwich kan være så sund.

Af: Sandra Pugliese Foto: Tina Brok Hansen
04. dec. 2015 | Opskrift | Fit living
2

Ingredienser

Rootzasandwichbund:
300 g pastinak, alternativt persillerod
1 tsk salt
1 stort æg
1 æggeblomme

Fyld:
2 små kyllingebryster, ca. 250 g
4 skiver kalkunbacon
2 store tomater, ca. 200 g
1 stor håndfuld hjertesalat

Dressing:
1 spsk mayonnaise
3 spsk græsk yoghurt 10 %
1 tsk honning
1 tsk karry
½ tsk gurkemeje
himalayasalt
friskkværnet sort peber

Sådan laver du rootza clubsandwich

Sådan gør du: Skræl pastinakkerne. Riv dem groft, gerne på en køkkenmaskine. Bland dem med saltet, og lad dem stå og trække i en sigte i 30 minutter. Vrid dem derefter i et rent viskestykke eller klæde, så du får så meget af væden vredet fra som muligt. Bland pastinak med æg og æggeblomme, del portionen i 4, og bred massen ud i 4 runde bunde på en bageplade beklædt med bagepapir. Tryk den godt sammen, så hænger den bedre sammen, når den er færdig. Bag dem ved 200 ˚C i en forvarmet ovn i 25-30 minutter.

Fyld: Skær kyllingebrysterne i tynde skiver på tværs, drys dem med salt og peber, og grill dem på en varm grillpande, til de er gennemstegte, men stadig saftige. Tørsteg kalkunbacon på en varm pande, til den er sprød, alternativt steg den i en lillebitte smule olivenolie. Skyl tomaterne, og skær dem i skiver. Skyl og slyng salaten, og skær den i strimler.

Dressing: Bland mayonnaise med yoghurt og smag til med honning, karry, gurkemeje, salt og peber. Læg 2 af bundene på 2 tallerkener. Anret med kylling, bacon, tomater og salat og læg de resterende bunde ovenpå. Servér med dressingen ved siden af.