SPONSORERET indhold
Saftige rugboller
Sunde morgenboller, men også gode resten af dagen.
ca. 20 stk.
Ingredienser
2 dl lunkent vand
25 g gær
200 g fromage frais
1 æg
1 1/2 tsk. salt
1 spsk. olie
200 g groft rugmel
ca. 370 g hvedemel
- Udrør gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen smidig med det mel, den kan tage. Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1 time. Form 20 lidt aflange boller, og lad dem efterhæve ca. 15 min. Pensl med vand. Skær et snit på langs i dem.
- Bag bollerne ved 200 gr. på midterste ovnribbe i ca. 20 min.