Pasta med friske tomater
Foto: Tina Brok Hansen | Skøn pastaret med friske tomater & squash.
fit living

Spaghetti med hjemmelavet tomatsauce

Spaghetti med rå tomatsauce

Del på

En dejlig pastaret med friske tomater - vi har brugt en blanding fuldkornspasta, persillerod og squash som pasta for at gøre retten mindre tung på kulhydrater.

Af Sandra Pugliese 20.jun.2017 Mad

20 MIN.

Spaghetti med rå tomatsauce til 2 personer

Spaghetti:
150 g squash, spiralized vægt
100 g persillerod og/eller gulerod, spiralized vægt
100 g fuldkornsspaghetti

Sauce:
6-7 tomater, ca. 600 g
2 håndfulde persille
1 spsk timianblade
1 stort fed hvidløg
1½ spsk ekstra jomfruolivenolie
himalayasalt
peperoncino
pecorino

 

Sådan laver du spaghetti med rå tomatsauce


Sandra Pugliese om retten: "Enkel mad, der smager så godt, at jeg altid kommer til at lave en alt for stor portion tomater, fordi jeg er bange for, at der ikke er nok. Saucen smager også skøn kold"

 

Sådan laver du spaghetti med rå tomatsauce

Spaghetti:
1. Skyl squashen grundigt, og kør den igennem spiralizeren, og kom den i en sigte. Skræl persilleroden, og kør ligeledes den igennem spiralizeren.

2. Lav saucen som nedenfor beskrevet, inden du koger pastaen. Kog pastaen al dente i letsaltet vand efter anvisningen på pakken, og tilsæt persillerodsstrimlerne et minut før endt kogetid, så både pasta og persillerod forbliver al dente.

3. Hæld pastavandet fra i sigten med squashen, så den varme pasta blander sig med squash. Lad det dryppe godt af.

Sauce:
1. Skyl tomaterne og fjern stilkene. Skær dem i små tern. Skyl og slyng persillen, og finthak den. Finthak også hvidløgsfeddet.

2. Bland tomater med persille, hvidløg, timianblade, olie og smag til med salt og peperoncino. Bland den varme pasta med saucen og server med rigeligt friskrevet pecorino.

Tip! En spiralizer er en lille maskine, der kan skære grønsager i flotte spiraler. 

Del på
Kommentarer (0)
Henter...