stir fry
SPONSORERET indhold

Stir fry med omelet og grønsager

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Stir fry på en ny måde.

Af: Sandra Pugliese & Martin Kreutzer Foto: Tina Brok Hansen
12. aug. 2016 | Opskrift | Fit living
2 | Total: 30 min

Ingredienser

Omeletter:
4 æg
1 spsk ristet sesamolie
½ tsk salt

Grønsager:
1 lille håndfuld cashewnødder,
2 fed hvidløg
1 lille rødløg
1 stor rød chili
20 g ingefær,
1 stor håndfuld østershatte
1 stor håndfuld pak choi ^
½ squash
1 håndfuld små nye gulerødder
1 spsk ristet sesamolie
1 spsk tamari, alternativt sojasauce
1 lime
1 stor håndfuld koriander

Sådan laver du stir fry med omelet

Sådan gør du:

1. Blend æggene sammen med et nip salt i 30 sekunder. Skyl og grofthak koriander, bland halvdelen i æggemassen. Gem resten til den færdige ret. Varm halvdelen af olien op på en stor pande, og steg halvdelen af æggemassen heri for jævn varme.

2. Vend omeletten efter et par minutter, og steg den yderligere et minut på den anden side. Steg den anden halvdel af æggemassen på samme måde. Lad dem køle af, rul dem sammen, og skær dem i tynde skiver, så du får nogle små ruller af tyndt strimlet omelet.

3. Tørrist nødderne på en pande, grofthak dem, og sæt dem til side. Skær hvidløget i tynde skiver, udkern chilien, og skær rødløg og chili i tynde ringe. Finthak ingefæren. Skær bladene af pak choien i grove stykker og stænglerne i tynde strimler. Skær østershatte i strimler. Skær squash og gulerødder i tynde skiver.

4. Varm olien op på en stor pande, og steg først løg, hvidløg, chili og ingefær et par minutter, tilsæt gulerødderne, og efter et par minutter tilsæt squash, pak choi og østershatte.

5. Svits et par minutter for høj varme, og tag panden af varmen. Bland sojasauce og limesaft i retten, og smag evt. til med lidt salt. Server retten med omeletstrimlerne drysset med koriander og nødder.