Tandoorikylling i ovn med mynteyoghurt og salat med granatæbler
Foto: Maria Warnke Nørregaard
fit living

Tandoorikylling i ovn med mynteyoghurt og salat med granatæbler

Tandoorikylling med ingefær- & mynteyoghurt

Del på

Drøm dig til sol og varme med mad, som smager af indien.

Af Vibeke Lehn 15.jan.2016 Mad

4

600-700 g kyllingebryst med skind & ben
1-1½ spsk tandoori-krydderi
salt, peber
1 spsk olivenolie

Salat med granatæble:
1 lille spidskål
1 skrællet, udkernet agurk
1 rødløg
100 g granatæblekerner
1 tsk olivenolie

Ingefær- og mynteyoghurt:
1 bæger græsk yoghurt 5%
1 spsk reven ingefær
2 spsk hakket mynte
300 g fuldkornsspeltbrød

Sådan gør du: Sæt ovnen på 225°. Skær kyllingekødet i mindre stykker, gnid det med olie, tandoori-krydderi samt salt og peber. Læg det på en plade med bagepapir, og bag det gyldent i 15-20 minutter.
Snit ingredienserne til salaten groft, bland dem med granatæblekerner, og smag godt til med olivenolie, salt og peber.
Rør og smag yoghurten til med ingefær, mynte samt salt og peber. Server kyllingen med salat og ingefær- og mynteyoghurt samt brød.  

Energi pr. person: 540 kcal, fedt 29%, protein 34%, kulhydrat 37%

Del på
Kommentarer (0)
Henter...