Janssons fristelse er en vaskeægte svensk klassiker, men hvor navnet stammer fra, er lidt uklart. Janssons fristelse kan både spises som selvstændig ret og som tilbehør. I Sverige serveres den ofte sammen med pølser. Se opskriften længere nede på siden.
Opkaldt efter operasanger eller stumfilm „Janssons frestelse“, som den hedder på originalsproget, er en slags gratin, lavet af kartofler, løg, fløde og ansjoser, og det er typisk efterårs- og vintermad. Men hvor rettens navn kommer fra, fortaber sig lidt i historien. Ifølge nogle kilder er den opkaldt efter operasangeren Per Adolf „Pelle“ Janzon, som levede fra 1844 til 1889. Han var kendt for at byde på en god gang natmad med øl, snaps og ansjosgratin, og derfor skulle retten være døbt „Janssons fristelse“. Men navnet blev tilsyneladende ikke for alvor brugt, før en stumfilm af samme navn fik premiere i 1928, næsten 40 år efter Janzons død. Der er ikke ret mange ingredienser i retten, og med undtagelse af fløden har de lang holdbarhed. Ansjoser er sildefisk, der marineres i saltlage med krydderier. Hvis man i stedet for ansjoser bruger kødfars, kaldes retten Karlssons fristelse, mens en vegatarisk version uden ansjoser kaldes for enten Hanssons eller Svenssons fristelse, alt efter hvor i Sverige, den bliver serveret. |
