Birthe Neumann efter depressionen: "Pludseligt havde alting farver igen"

Depression rammer hver femte dansker, og symptomerne kan være alt fra umotiveret gråd til hukommelsestab. For Birthe Neumann var depressionen langvarig, fortæller hun i et interview med ALT for damerne.

Hvad er dit livs største nedtur?
– I mine 40'ere blev jeg ramt af en dyb depression. En sygdom, der kommer indefra. Det er så smertefuldt, for du kan slet ikke skelne mellem din krop og dit sind, så du er totalt lammet. Jeg var syg i flere år, men da jeg først kom i den rigtige medicinske behandling, var jeg rask efter 14 dage. Jeg vågnede bare en morgen, og pludselig havde alting farver igen. Jeg var levende. Den var et helvede at komme igennem, men også en erfaring jeg i dag ikke ville have været foruden, fordi den gjorde mig en del klogere på mig selv.

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?
– Da jeg blev bedstemor til Otto og Elena, som er 7 og 4 år. En livsrolle, der foreløbig har været den mest frydefulde i mit liv. Tidligere boede vi meget tæt på hinanden og havde en meget selvfølgelig og næsten daglig kontakt. Men i halvandet år har jeg måttet undvære dem, for deres forældre bor i Grønland. Så jeg har været deroppe og besøge dem, og de har været her. At blive mor er overvældende stort og fantastisk, men at blive bedstemor var for mig sådan et øjeblikkeligt mirakel. En åbenbaring.

Hvilken arbejdsmæssig bedrift er du mest stolt af?
– At jeg i min høje alder har påtaget mig selv at stå for rengøringen i vores hjem og er blevet – synes jeg selv – rigtigt god til det. Husligt arbejde har jeg hele mit liv kendt mig selv uduelig til, og så har jeg været så heldig, at jeg har haft nogen til at gøre det for mig. Men nu bor vi i nogle omgivelser – en lille lejlighed – som har gjort det muligt for mig selv at gøre det. Det er så usædvanligt tilfredsstillende, og det er så målbart.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
– Det vigtigste, jeg har lært om mig selv, er, at jeg stadig har lyst til at prøve nye veje. Og at alder ikke er nogen hindring og ikke er en undskyldning for stilstand. Det er aldrig for sent. Så længe ens helbred er godt, kan man stadig være nysgerrig. Jeg er ligeglad med, om det er nye sportsgrene eller nye rejsemål, men det at flytte sig, det, har jeg opdaget, gør mig glad.

Hvad er dit mest mindeværdige barndomsminde?
– Jeg blev skoleballets dronning som 14-årig i en kjole, som min mor havde brugt et par nætter på at sy. Hun havde virkelig knoklet for at kunne sy den til mig. Hun syede den efter et foto af den tids største modedesigner Mary Quant. En meget, meget lårkort sort og hvid popart
kreation med sådan nogle indsyede striber og kvadrater. Den var fantastisk.

Hvad kan få dig til at føle dig uretfærdigt behandlet?
– I 3. klasse fik jeg en eftersidning, fordi jeg havde glemt mit hjemmeregningshæfte. Det var så ydmygende. Jeg følte, det var den blodigste uretfærdighed, fordi jeg var så sygeligt pligtopfyldende og havde skrevet opgaverne flere uger tidligere. Jeg var altid sindssygt meget forud. Sådan en rigtig flittig Lise. Jeg havde bare glemt det her hæfte derhjemme, og havde jeg fået lov at løbe hjem og hente det, havde læreren jo kunnet se, jeg havde lavet det. Men det fik jeg ikke lov til. Jeg var så ulykkelig over det, at min mor lovede mig, at vi ikke sagde det til far. Der gik lange tider, før min far, der var skolelærer, fik det at vide.

Hvad ville du aldrig give penge for?
– At overvære en fodboldkamp, selvom jeg da tit er tvunget til at se én. Det, synes mange andre i familien, er dejligt. Jeg ville nok heller ikke investere i en billet til en heavymetalkoncert. Men det behøver jeg så heller ikke, for jeg bor over for Forum.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang: "Det var en hård skilsmisse"

LÆS OGSÅ: Vibeke Windeløv: "Det værste ved at blive ældre er jo, at man ikke har hele livet foran sig"

LÆS OGSÅ: "I 5 år havde jeg ikke et egentligt ægteskab"