Jeg er gravid - men stoler ikke på min kæreste

Spørgsmål om tillid og tilgivelse

Jeg er en kvinde på 25 år, der i de seneste tre år har været sammen med min 32-årige kæreste, som jeg nu venter barn med. Vi havde en meget svær start på vores forhold, da min kæreste viste sig at samtidigt at have indledt et forhold til en anden kvinde, som han dog senere brød med. Eller det troede jeg i hvert fald, at han havde gjort, men senere kontaktede den anden kvinde mig, og det viste sig, at han også havde fyldt hende med forskellige historier om mig. Efter at have konfronteret min kæreste, lagde han alle kort på bordet, fordi det var mig, han ville have, og vi besluttede os for at starte på en frisk. Der skulle arbejdes hårdt på at genoprette tilliden, men det har vi gjort, og jeg valgte at tilgive ham – igen.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har jeg det dårligt med min dejlige kæreste?

For et par måneder siden fandt jeg så ud af, at min kæreste lige før, vi blev rigtige kærester, havde haft et forhold til en gift kvinde, som han var meget forelsket i, men som ikke ville have ham. Den historie lå jo før min tid, så jeg lagde ikke noget i det. Problemet er så, at han meget ofte sidder og tjekker hende ud og også skriver med hende på facebook. De taler også en hel del sammen, hvilket jeg har accepteret, da de er gamle venner. Jeg synes dog, at han bruger meget tid på at følge hendes gøren og laden. Han har også mange billeder liggende af hende på sin telefon, som han stadigvæk ser på. Jeg har spurgt ham flere gange om hvorfor, men så siger han bare, at det er sjovt, og at når det nu er så lang tid siden, han dummede sig, så må jeg til at lægge det bag mig. Er det mig, der er paranoid og ser syner, sådan som min kæreste lidt antyder?

Vibeke Dorph om at tage følelser alvorligt

Når din kæreste har den historik, som han har, med brudte løfter og løgne, så skal han ikke spilde sin tid på at sidde og dyrke gamle flammer på sin telefon. Det er da ikke at dedikere sig til et forhold. Barnlig og egoistisk er ord, der langt lettere falder mig i munden her. Du skriver i din mail, at du har tilgivet din kæreste hans tidligere løgne og utroskab. Her skal du lige huske på, at en ting er, at man siger, at man tilgiver, noget andet er, om man rent faktisk gør det. For tilgivelse er jo ikke blot et ord, det er en følelse af, at man har genvundet tilliden til et andet menneske og derfor føler sig i stand til at tilgive. Her tror jeg, at du måske har været lovlig ivrig efter at få jeres forhold til at fungere dengang, og derfor også har været for hurtig til at tilgive din kæreste og har ignoreret de helt forståelige følelser af mistro, som din kærestes opførsel dengang afstedkom i dig. Jeg kan jo ikke fortælle dig, om du i denne her konkrete sag har grund til din mistro, men jeg forstår da godt, hvis hele dit følelsessystem pr. automatik går i alarmberedskab. Alt andet ville da være mærkeligt fortiden taget i betragtning.

LÆS OGSÅ: Min kæreste har travlt med andre kvinder på nettet

Var jeg dig, så ville jeg starte med at slå hårdt i bordet og gøre din kæreste klart, at han må se at smide bleen og blive voksen, for lige om lidt skal han være far. Det er derfor manden i ham, der er brug for frem for det egoistiske fjols, han lige nu opfører sig som. Dernæst synes jeg, at du skal holde op med at skamme dig over dine følelser. Vores følelsessystem er vores forfinede og sårbare vejvisere her i livet. Vores følelser skal vi derfor tage alvorligt og passe på. Og i stedet for også konstant at udfordre dine følelser, så burde din kæreste i stedet vise dig nærvær og beskyttelse og gøre det enhver anden fornuftig mand ville gøre, nemlig at have fokus på dig og jeres kommende barn og ikke sidde og hænge patetisk over gamle kærester på sin telefon.