Jeg er utryg ved min 17-årige datters nye kæreste

Spørgsmål om datterens kæreste med diagnose

Jeg har verdens skønne børn, men nu er det sådan, at min ældste datter på 17 år har fundet en kæreste, og ja, han er sød og venlig, men desværre er han nok ikke lige den fyr, man håber på, ens børn kommer hjem med.

Min datter går i 3.g., mens han er i praktik seks timer ugeligt, og nu kommer problemet; han er skizofren, og det skræmmer mig, mens det på min datter virker næsten normalt. Når jeg spørger, hvad nu hvis I får børn? så svarer hun, at sygdommen kun er arvelig, hvis begge har genet. Når jeg beder hende om at tænke på fremtiden, siger hun, at de jo ikke har travlt. Alligevel er jeg dybt bekymret, for hvad hvis hans sygdom pludselig bryder ud?

LÆS OGSÅ: Mine børn besøger mig ikke

Lige nu er han drømmen af en svigersøn, han følger hende hjem, når det er mørkt, og han behandler hende i det hele taget som en prinsesse. Men hans familie bruger også meget tid på at fortælle min datter, hvor godt, han har fået det, efter at hun er kommet ind i billedet, og jeg synes, at de binder hende meget til ham.

Jeg tror ikke, at han kommer til at få et almindeligt arbejdsliv, han bliver hurtigt træt, tit tager de tidligt hjem fra fester – også fester, som hun virkelig har set frem til, fordi han ikke magter for meget socialt samvær. Her bliver hun skuffet over ham, men ikke nok til, at hun overvejer forholdet. Jeg gruer for fremtiden. Så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at slå koldt vand i blodet

Jeg kan godt forstå din bekymring, og det er også helt i orden, at du nu har luftet den for din datter. Men nu er det gjort, og så synes jeg, at du fremover skal slå koldt vand i blodet. For din datter er ung, og det er alt for tidligt at spekulere i børn og familie. Hun er også i en alder, hvor hun er i gang med at gøre sine egne erfaringer i, hvordan hun skal navigere i sit eget liv. Det skal hun have fred og til, så her er det vigtigt at du ikke blander dig for meget i de valg, hun træffer.

LÆS OGSÅ: Hvorfor håner underboerne min hjælpsomme søn?

Gør du det, så fortæller du indirekte din datter, at hun ikke er i stand til at tænke klogt, og så ender du selv med at blive problemet, for den analyse vil din datter naturligvis ikke være enig med dig i. Hun vil således bruge mere tid på at kæmpe mod dig og dine meninger om hendes valg end på at mærke efter, om hun nu gør det, der er rigtig for hende.

Nu aner du og jeg jo heller ikke noget om, hvor alvorlig hendes kærestes diagnose er. Skizofreni er en alvorlig lidelse, ja, men, jeg kender da skizofrene mennesker, der takket være god medicinering er ganske velfungerede, selvom de naturligvis skal passe godt på dem selv, og det lyder din datters kæreste da også til at gøre. Så prøv at trække dig lidt. Udviser du i stedet respekt og tiltro til, at din datter er i stand til at træffe de valg, der er de rigtige for hende, så vil du også gøre det lettere for hende at søge råd hos dig, når hun på et tidspunkt får brug for det.