Jeg har svigtet både min kone og mine børn

Spørgsmål om stor familiekrise

Jeg er en mand på 45 år, der har været gift med den samme kvinde de seneste ni år. Vores forhold har altid været godt. Vi har købt og renoveret et hus sammen, rejst en del og i det hele taget været gode til at passe på vores forhold.

Vi har begge børn fra tidligere forhold, jeg to, der nu er voksne. Min søn røg ind i et misbrug som ganske ung. Han har boet hos os i en periode, hvor jeg hjalp ham med et job, men han ville ikke indordne sig, han stjal også og endte med at flytte hjem til sin mor igen. Desværre forsøgte han så senere selvmord, han overlevede, men er i dag stærkt mentalt handicappet. Det bebrejder jeg mig selv og føler stor skyld over.

LÆS OGSÅ: Vores datter har forelsket sig i en psykopat

I samme periode fik min storebror konstateret livstruende sygdom, mens min far også blev alvorlig syg og døde her før jul. Min far betød meget for mig, jeg havde en meget voldsom barndom, hvor han slog og tævede min mor og mig, men som voksne fik vi et godt forhold. Min far ændrede sig, og jeg kom virkelig til at elske ham. Jeg var meget tæt på ham i den sidste tid, og jeg sørger stadigvæk over ham.

Alt det her har gjort, at jeg har måtte være meget væk hjemmefra i det sidste år, og det har desværre nu fået konsekvenser. Min kone vil nemlig skilles. Hun har ikke de rigtige følelser for mig længere, siger hun, og mener, at vi er blevet for meget venner.

Og ja, det har hun ret i, for alt er gået op i sygdom, og jeg store fjols har glemt vores forhold. Jeg har grædt, for jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden hende. Jeg føler, at jeg har svigtet hende, min far, mine børn. Jeg har det rigtig svært lige nu og kan slet ikke se en vej ud. Kan du hjælpe?

Vibeke Dorph råder til at søge hjælp og finde ro

Når jeg læser din her stærkt forkortede mail, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at du er en mand, der er meget hård ved dig selv. Ja, det er næsten, som om alle de ulykker, der er væltet ned over dig, er din skyld; Din søns misbrugsproblemer, din fars død og nu, dit kuldsejlede ægteskab.

For at tage det sidste først. Der er altså en grund til, at præsten står henne i kirken og prædiker, at det også hedder i modgang, når han gifter folk. Og med al den modgang, du har haft, så har der vel ikke været meget tid til at pleje jeres ægteskab. Og hvad så? Skal et ægteskab ikke kunne rumme det? Dette ikke skrevet for at opildne dig til at blive vred på din hustru, men snarere en opfordring til, at du straks stopper med at bebrejde dig selv alle de ulykker, der har ramt dig. For at din søn blev misbruger, kan aldrig blive din skyld. Det samme gælder din fars død og dit skrantende ægteskab.

LÆS OGSÅ: Skal jeg fortælle min kæreste, at hans ven flirter med mig?

Nu beder du så om mit råd: Mellem linjerne står det skrevet med flammeskrift, at du er en mand med mange fine og ædle kvaliteter, til gengæld er du elendig til at passe på dig selv. Det skal du lære nu.

Var jeg dig, så ville jeg derfor skynde mig at opsøge min lokale præst eller alternativt finde en dygtig psykolog, som du kan få vendt den sidste tids grusomme hændelser i dit liv med, det har du nemlig brug for. For du har af gode grunde tabt fodfæstet lige nu, og du har brug for hjælp, så du finder det igen. Det skal nok lykkes, og det har du om nogen fortjent.