Min ambitiøse datter har lagt mig på is

Spørgsmål om iskold datter

Jeg er mor til tre døtre, som jeg har et meget tæt forhold til og har opdraget alene. Det er min midterste datter, der er sidst i 20’erne, der volder mig problemer, fordi jeg føler, at hun afviser mig.

Hun var ellers altid den, der skulle finde de bedste gaver til mig, kom med blomster og sagde, at jeg som mor gjorde det godt. Det ændrede sig, da min datter mødte den mand, hun nu er gift med.

Efter at min datter er kommet ind i sin mands familie, tror jeg, at hun er begyndt at blive flov over mig.

Det begyndte med, at hun ikke tog telefonen, når jeg ringede. Siden begyndte hun at ignorere mig, når vi var sammen. Jeg fortalte hende, hvordan jeg følte mig afvist, men hun kunne slet ikke forstå, at jeg følte sådan, for hun syntes ikke, at der var noget galt.

LÆS OGSÅ: Jeg er så bekymret for min datter

Min datter går meget op i, om folk går i det rigtige tøj, har den rigtige bil og hus osv. Hun har altid stilet højt, og hendes kæreste er lige sådan, og hans forældre og brødre har alle eget firma.

Selv arbejder jeg som håndværker og bor på en gammel gård og kører i gammel bil, så jeg passer ikke ind i deres liv.

Jeg har igen ringet til min datter og spurgt, hvorfor hun er så afvisende, men hun er fuldstændig uforstående og insisterer på, at der ikke er noget galt

Jeg har altid haft meget kontakt med hende, så jeg forstår ikke hvad der er sket. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at stoppe med at bore i årsagen

Når vi føler os afvist, så har vi tit en dårlig vane med at læse os selv ind i årsagen til afvisningen. Således antyder du i din mail, at din datters afvisning skyldes, at du ikke er god eller tjekket nok til, at hun og kæresten gider dig. Det er jo dine tanker, men det er slet ikke sikkert, at det forholder sig sådan.

Nu skriver du, at du altid har haft et tæt forhold til din datter, hvor I har set hinanden tit. Jeg kan derfor ikke lade være med at tænke, at når din datter trækker sig, så er det i fordi, hun har brug for fred til at finde sine helt egne ben at stå på sammen med sin mand.

Det synes jeg er forståeligt; de to har jo brug for selv at skabe rammerne for deres fælles liv. Det er smerteligt, men i virkeligheden kun sundt, når vores voksne børn trækker sig fra os på den måde, for det skal de jo for at finde deres egen plads i verden.

LÆS OGSÅ: Jeg er jaloux på min mands datter

Når din datter så virker sur og afvisende, så kan det skyldes, at du med din adfærd ikke accepterer det behov hos hende. For du bliver ved med at kræve en forklaring, som hun tydeligvis ikke vil eller er i stand til at give dig.

Mit råd til dig er derfor, at du stopper med at bore i årsagen og i stedet accepterer, at det lige nu er sådan.

Jeg skriver "lige nu", for jeg tror faktisk, at når din datter har fundet roen i sit eget nye liv, så skal hun nok dukke op igen. Her kan det så være, at jeres forhold ikke kan blive præcis som før, men sådan er det.

Vi har kun vores børn til låns, de er og skal være helt deres egne, men accepterer vi det, så er chancen for at vi kan få et godt og ligeværdigt forhold til dem fremover også større.