Jeg er så bekymret for min datter

Spørgsmål om datter med sociale udfordringer

Jeg er meget bekymret for min datter på 10 år. For to år siden fik hun problemer med den gruppe piger, som hun legede med i klassen. Resultatet blev, at hun trak sig helt fra gruppen. Hvad årsagen var, har jeg haft meget svært ved at gennemskue.

Jeg har selvfølgelig talt med forældrene og lærerne for at bringe børnene sammen igen, men uden held. Jeg har støttet min datter i at søge nye venskaber, og hun har da også haft legeaftaler, men oftest med mig som formidler. Med den alder, min datter har nu, holder det ikke meget længere, for børnene laver nu selv legeaftaler, og her har min datter det svært.

LÆS OGSÅ: Jeg er jaloux på min mands datter

Jeg har talt med både lærere og sundhedsplejerske om min bekymring for min datters trivsel. De siger alle, at hun er glad, og de oplever hende som en integreret del af klassen. Hun er også glad for at komme i skole om morgenen, men jeg oplever ofte, at hun bliver sur på veninderne.

I dag har jeg hentet min datter fra en børnefødselsdag, og hun var glad, da jeg hentede hende, men på billederne fra fødselsdagen, som venindens mor har sendt rundt, kan jeg så se min datter stå i baggrunden med armene over kors og mut. Når jeg spørger ind til, hvad der foregår, så er svaret altid, at nogen har sprunget hende over, eller at hun er blevet uretfærdigt behandlet.

Vi har talt rigtig meget om pytknappen, men den virker ikke for min datter. Jeg er ked af det på hendes vegne og bekymret for hendes fremtid. Vi har flere børn, men har aldrig oplevet lignende udfordringer. Har du et godt råd?

Vibeke Dorph råder til at tro på datterens styrker

Nu skal du huske på, at jeg ikke er børnepsykolog, men brevkassebestyrer, så de råd, jeg kommer med her, stammer fra min erfaring med at bo under tag med tre snart voksne piger. Der er så også en del erfaring at tage af, for der har været masser af kriser undervejs, for sådan er det jo med børn og mennesker i det hele taget.

Nu har du jo selv flere børn, så du ved godt, at alle børn er forskellige. Nogle er udfarende og åbne, andre mere tillukkede og forsigtige. Her kunne din datter lyde til at tilhøre den sidste gruppe, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke, at du med al din moderlige omsorg, er kommet til at gøre hende en bjørnetjeneste. For i din iver efter at løse din datters sociale udfordringer, så er du kommet til at gøre det arbejde, hun selv skal lære sig at gøre, for hende. Og blot fordi din datter har haft en krise med en flok veninder – det har især pigebørn tit – så er det ikke ensbetydende med, at hun er fuldstændig socialt handikappet.

LÆS OGSÅ: Min steddatters kæreste kommer kun for at udnytte hende

Det kommer du desværre til at vise hende, at hun er, ved hele tiden at rydde hver en sten på hendes vej og lave legeaftaler for hende. På den måde har din datter lært sig, at hun ikke selv skal gøre en indsats for at vinde venner, for det er noget, du eller andre må fikse for hende.

Derfor synes jeg, at du skal vende blikket væk fra din datter og lade hende klare skærene selv. Livet er fuld af kriser, det gælder også for din datter, og dem skal både hun og vi andre takle selv. Så slip hende lidt og drop så medlidenheden, for den kan hun ikke bruge til noget. Får hun brug for dine gode råd, så skal hun nok komme til dig, og så kan du jo starte med at sige til hende, at man kommer langt her i livet ved at åbne armene og sende folk et varmt og venligt smil.