Min kæreste har fået nok og er gået fra mig

Spørgsmål om problemer i parforholdet

Min kollega og jeg forelskede os for to år siden i hinanden. Aldrig har jeg mærket kærlighed på den måde, vi var ganske enkelt helt besatte af hinanden. Vi erklærede begge, at vi var hinandens helt store kærlighed, og at vi ønskede et liv sammen.

Der lå dog en udfordring i, at han var midt i en skilsmisse fra sin daværende kone, som han har to små børn med. Skilsmissen var hans beslutning, da han ikke længere havde følelser for sin kone. Han havde dårlig samvittighed over for børnene, og hele tiden var der undskyldninger for, hvorfor han ikke bare kunne flytte.

Vi havde det dog stadigvæk dejligt sammen, men så skete der det, at han i perioder begyndte at trække sig. Jeg blev ked af det, og da jeg spurgte ind til det, forklarede han, at han var begyndt at få tanker om, hvorvidt han overhovedet var klar til en fremtid med mig – og helt specifikt den del med, at jeg også vil have børn, hvilket jeg havde gjort ham klart. Vi var derfor frem og tilbage, skændtes en del for så at finde sammen igen. Imens lykkedes det ham efter et år at flytte i en lejlighed med sine børn.

LÆS OGSÅ: Min eksmand gør alt for at smadre mit og børnenes liv

Hans forvirring fortsatte dog, jeg blev ked af det, indimellem havde vi det dog fortsat godt, og jeg fik mødt hans børn. Jeg havde dog slet ikke rigtigt kunnet mærke mig selv i al den tid, da mit nervesystem var konstant på overarbejde. Jeg havde derfor ikke rigtig plads til at gøre mig mine egne tanker omkring det med hans børn som en del af pakken.

Jeg må indrømme, at jeg ofte var lidt i tvivl, om det nu også var det jeg ville. Jeg foreslog derfor, at vi kunne have et lidt anderledes forhold, hvor han havde sine børn, og jeg havde mit uden at bo sammen, men det ville han ikke. Da vi var sammen en weekend med hans børn, kunne jeg pludselig ikke holde hverken dem eller ham ud.

Jeg tog hjem til mig selv, og da jeg senere kontaktede ham, endte det med, at han afsluttede forholdet, og denne gang mente han det åbenbart. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre for at komme videre, vi havde jo noget helt særligt sammen, som er gået tabt. Hvordan jeg skal gribe mit liv an nu. Hvordan kommer jeg videre? Skal jeg få et barn selv? Har du et råd?

Vibeke Dorph råder til koncentrere sig om at skabe sit eget liv

”Vi havde noget helt særligt sammen, som nu er gået tabt” skriver du. Det er helt sikkert rigtigt, men når jeg læser din her stærkt forkortede mail, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at det da er længe siden, at du og din ekskæreste har haft det godt.

For udover den voldsomme forelskelse, så lyder det til, at jeres forhold siden da mest af alt har befundet sig i en udmattende turbulens, som nok kan beskrives som ”særlig”, men da ikke særlig rar at være i. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det skyldes, at hverdagen på et tidspunkt har meldt sin ankomst.

Det gør den jo i alle forhold, og det er her, at man som par finder ud af, om der er en fremtid i forholdet. Vil man det samme? Har man samme værdier, de samme ønsker for fremtiden? Det lyder slet ikke til at være tilfældet for jer.

LÆS OGSÅ: Jeg er utryg ved min 17-årige datters nye kæreste

I lyder tværtimod til at befinde jer to vidt forskellige steder i livet. For mens du drømmer om din egen familie og barn, så har din ekskæreste børn, han er tilmed nyskilt, og det eneste, han og børnene har brug for nu, er ro og stabilitet. Den ro er du med dit eget (rimelige) behov for din egen familie nok den sidste, der kan give ham. For et lille spædbarn kræver meget, og her ved din ekskæreste nok godt, at det vil gå ud over hans i forvejen udsatte børn.

Derfor er mit råd til dig, at du helt dropper tanken om din ekskæreste og i stedet koncentrerer dig om det liv, du ønsker at skabe for dig selv. Find ud af, om du skal få dit barn alene, for det kan du jo sagtens, eller om du vil søge efter en mand, der har de samme drømme som dig. Det kan være en udfordring at finde en sådan mand, ja, men det kan da sagtens lade sig gøre, hvis du altså ikke spilder dine kræfter på mænd, der ikke kan eller vil det samme som dig.