Min nabos lejlighed er forvandlet til en hashbule

Spørgsmål om bekymring og tillid

Jeg skriver til dig, fordi jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op. Sagen er, at jeg har en sød nabo, der er enlig mor til en teenagesøn. Vi har begge boet her i så mange år, at jeg har set drengen vokse op fra børnehavebarn, og jeg har et rigtig godt forhold til ham, hvis jeg selv skal sige det. Det samme gælder moren, som bl.a. hjalp mig med at handle ind i næsten to uger efter et hospitalsophold sidste år. Vi træder begge til, hvis den anden siger til, men ellers render vi ikke hinanden på dørene.

LÆS OGSÅ: Hvordan får jeg talt min eksmand til fornuft?

Jeg har længe haft en fornemmelse, af at hendes søn var på vej ud i nogle dårlige kammeratskaber. Jeg møder dem tit i opgangen, når de kommer fra skole, og da moderen er på fuldtidsarbejde, kan hun jo ikke følge med i, hvad der foregår inde hos dem.

Jeg er selv en af de glade unge fra 70'erne, og jeg kan også godt lugte på dem alle, at der bliver røget hash, når de er i lejligheden, for de stinker langt væk i både håret og tøjet, når jeg møder dem på vej ud fra lejligheden. Jeg har selv spurgt drengen og fortalt om min egen ungdom i håb om, at han så ville indrømme, og vi kunne tage en snak om at passe godt på sig selv, men han påstod, at det kun var en af kammeraterne, der røg lidt, så det måtte være det, jeg kunne lugte. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg vil jo gerne være én, man kan stole på, så skal jeg lade det fare, eller skal jeg tage en snak med moren? Jeg vil også så nødigt fremstille hende som uvidende og eventuelt få hende til at føle fordømmelse fra min side, for sådan er det slet ikke ment. På den anden side er jeg jo også bekymret for drengen, for han er ude i noget skidt, så hvad er dit råd?

Vibeke Dorph råder til at blive alvorlig

Tak for din mail, der kun vidner om, at du er en rigtig betænksom nabo, og jeg skal derfor gerne komme med mit bud på, hvad jeg ville stille op i den penible situation, du står i. Nu skriver du, at du har kendt din nabos søn fra han var ganske lille. Af den grund ville det vel ikke virke underligt, hvis du, næste gang, du møder ham i opgangen, med et lidt for rødsprængt blik, lige nikker bagover og venligt, men bestemt byder ham indenfor til en kort snak. Her ville jeg så skrue gevaldigt ned for de glade historier fra 70'erne og i stedet anlægge en langt mere alvorlig attitude. For sagen er jo, at drengen lige nu benytter sit og morens hjem som hashbule og endnu mere alvorligt – at teenagebørn og et dagligt forbrug af hash ikke er ord, der er til at få til at rime på nogen sjov eller fornuftig måde. Tværtimod.

Det lugter af deroute, hvilket du også selv er inde på. Fortæl derfor drengen, at det, han har gang i, er både farligt og dybt ulovligt. Fortæl ham også, at skulle der komme en lidt mere emsig nabo forbi, så kan det godt ende ud i politi og blå blink, hvilket hverken han eller andre kan være interesseret i.

LÆS OGSÅ: Jeg er forelsket i en mand, der er 22 år yngre end mig

Holder han stadigvæk fast i historien om, at han ikke selv ryger, så ham om det, den må han tage med sin mor. For hende tror jeg desværre ikke, at du slipper udenom, hvis jeres tillidsfulde naboskab skal bevares. Det ville jeg forsøge at sætte drengen ind i og så give ham lidt line til selv at få talt med sin mor. Når du så ved lejlighed selv får talt med hende, så synes jeg, at du skal holde dig til dine iagttagelser, men helt dig fra at kommentere hendes søns forklaringer. Om hun vælger at tro på ham, må jo være op til hende. Vigtigst er det, at hun får hashbulen lukket, og du får ageret som en tydelig voksen og en god nabo.