Jeg er forelsket i en mand, der er 22 år yngre end mig

Mine børn og min familie i øvrigt har det med at blande sig i mit liv, og det har jeg det ikke godt med. Selv siger de, at de bare vil mig det bedste og er bekymrede for mig. Jeg har altid haft det med at tænde på udenlandske mænd, og selv om min familie siger, at de ikke er racister, så er de ikke så vilde med det. De mener, at jeg ville have det bedre med en dansk mand. Lige nu er min kæreste og jeg meget forsigtige, og vi er derfor heller ikke så tit sammen, fordi vi frygter folks reaktion. Har du et godt råd til, hvad jeg skal gøre?

LÆS OGSÅ: Jeg er blevet forelsket i min veninde

Vibeke Dorph om mod og frygt

Hvor er det dejligt for dig, at du har fundet kærligheden og har modet til at kaste dig ud i en forelskelse, også selvom din kæreste er så meget yngre end dig selv. Nu er det jo sådan med forelskelser, at vi har det med at tabe hovedet og fornuft, når vi bliver inficeret af denne skønne sindssygdom – som det jo ret beset er. Og mon ikke det er det, din familie frygter skal ske for dig? De er vel dybest set bare bange for, at du skal blive svigtet og ked af det, ja, måske ligefrem at din tillid skal blive misbrugt, og at du på en eller anden måde vil blive snydt.

LÆS OGSÅ: Min mand vil leve i et åbent forhold

Det er naturligvis ikke rart, når ens nærmeste tænker den slags på ens vegne, men jeg tror, du skal se det som en oprigtig bekymring for dit ve og vel. Så prøv at tal med dem om, hvad den bekymring helt konkret bunder i? Når de så generelt er bekymret for dig, så kunne der måske være noget om, at du skal blive bedre til at passe på dig selv og det, der er dit. At du bliver bedre til det, går jo ikke ud over din kærlighed, for er det sand kærlighed, så er det vel kun i egenskab af den, du er, at din kæreste er sammen med dig. Så kort sagt; Nyd din kærlighed, men pas på dig selv og det, der er dit, mens du gør det.