Camilla Lindemann: Hvorfor er vi blevet så dårlige til at sige tak?

Tak er kun et fattigt ord, ­hedder det i en sang. Men tak kan ­også være et rigt ord, og det kan ­udvides med: mange tak, tusind tak, af hjertet tak.

Selvom det er beskrivende ord, er de dog ikke altid nok.

Vi er blevet dårligere til at udtrykke ­vores tak. Det kan være for ­invitationer eller for gaver. Nu tænker du, at det er gammeldags at gå op i det, og jeg indrømmer, at jeg er 67 trekvart år, men jeg håber ikke, at høflighed og omtanke er gået af mode.

Jeg var for nylig til party, en 60-års fødselsdag. Alle gæsterne satte gaver på et dertil indrettet bord, og så gik festen i gang. Som det ofte går, fik fødselaren ikke åbnet pakkerne, mens gæsterne var til stede. Personlig var jeg meget spændt på, hvad han mente om den gave, jeg havde brugt tid på at udtænke. Ville han mon blive glad, selvom fisketilbehøret ikke stod på hans ønskeseddel? Det får jeg nok ikke at vide, med mindre jeg spørger specifikt til det, og det, synes jeg trods alt, er lidt anmassende. Jeg modtog et par dage efter festen en sms: "Tak for gaven. Den blev jeg glad for. Kærlig hilsen".

Helt ærligt: Tak for gaven. Min ­første tanke var: "Ved du, hvilken gave der var fra mig, eller var kortet faldet af?". Er det for meget forlangt, at man ­skriver lidt mere, for eksempel: Tak for ­bogen, for tørklædet, for skibslanternen, for fiskekrogen, eller hvad man nu ­modtager. Hvis man var helt på toppen, ­kunne man tilføje: Jeg glæder mig til at ­læse den, tage den i brug, flytte den op i sommerhuset eller ud på altanen...

Giveren ville føle, at gaven var værdsat, uden at modtageren behøvede at investere timer i takkeprojektet.

LÆS OGSÅ: Camilla Lindemann er træt af ekspedienter, der arbejder langsomt på trods af lange køer

Vi er midt i en konfirmationstid, og det er en anledning til at lære de unge mennesker at sige tak. Det er ikke mor og far, der efter festen skal sende fortrykte kort med et billede af konfirmanden med teksten: "Tak for venlig opmærksomhed ved min konfirmation".

Modtageren vil gerne vide, om han/hun blev glad, og eventuelt hvad han/hun vil bruge de penge til, som de ­fleste ­ønsker sig ved konfirmationen eller non-firmationen.

Jeg forestiller mig ikke, at man skal ­skrive et brev i hånden, putte det i ­kuvert og sætte frimærke på for derefter at gå til en postkasse, der kun sjældent bliver tømt. I dag, hvor man hurtigt kan banke en mail afsted eller sende en sms, burde det ikke være uoverkommeligt at give lidt flere informationer end: tak.
Og til uøvede takkeskrivere kan jeg oplyse, at det giver velvilje hos giver, hvis man ud over et hurtigt tak senere sender en sms med en hilsen om, at man hver dag bruger gaven eller har den stående midt i stuen.

Det er ikke første gang, jeg lufter min ­irritation over manglende pli ved modtagelse af gaver, så det var ikke godt for mit renomme, da jeg holdt en reception, og gaverne, blomsterne og ­flaskerne skulle bæres hjem. For søde hjælpere skovlede det hele ned i en kasse, men desværre faldt de fleste af de vedhæf­tede kort af og lå på bunden af kassen.

Så der var et større detektiv-arbejde ­tilbage til mig.

Det undrer mig ikke, hvis nogle af ­receptionsgæsterne går rundt og er lidt indebrændte over, at de ikke fik ordentlig tak.

En af dem undrede sig sikkert såre, da han modtog en mail fra mig med ­ordene: "Tak for den dejlige flaske hvidvin, som jeg glæder mig til at drikke på ­altanen". Han svarede fluks: "Jeg havde dine ­yndlingslakridser med".