Cecilie Beck: "Hold kæft hvor var det sjovt"

Hvilken begivenhed har ændret din måde at tænke på?
– Jeg synes, jeg har oplevet mange ting, der har præget mig dybt. Men den allerstørste omvæltning er nok, at jeg har fået børn. At opleve den altoverskyggende kærlighed, der pludselig fjerner fokus fra en selv.

Hvad skulle titlen på din biografi være?
– ”Hold kæft, hvor var det sjovt”. Jeg tror, det er det, man husker, når man i sidste ende ser tilbage på sit liv. Og ikke de karrieremæssige sejre, eller at mit hus var pænt, eller mit tøj var cool. Eller alle de andre ting, vi til hverdag bilder os ind, er supervigtige. Jeg håber, at det, jeg husker tilbage på, er alle de sjove øjeblikke og kærligheden i mit liv.

Hvad er du stolt af?
– Jeg er stolt over at have skabt nogle harmoniske, sjove, kloge, kærlige og selvstændige børn. Nogle gange fatter jeg simpelthen ikke, hvordan det er gået til.

LÆS OGSÅ: Cecilie Beck - Sådan har min krop ændret sig af løb

Hvem eller hvad har motiveret dig mest?
– Trods! At trodse folks forestillinger om, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg tror, det stammer tilbage fra folkeskolen, hvor jeg blev mobbet i en årrække. Siden har jeg haft sådan en trodsig følelse af, at jeg fandeme nok skal vise folk, at jeg ikke lader mig banke tilbage i normalitetens kedelige rammer.

Hvad er det første, du tænker på, når du står op?
– Hvis jeg skal på arbejde, er det første, jeg gør, at tjekke netaviserne på min iPhone for at se, om det er en spændende eller tør nyhedsdag. Ellers tjekker jeg, om det er godt løbevejr.

Hvornår er du allermest barnlig?
– Sidst jeg var meget barnlig, var i Legoland. Rasmus og jeg tvang børnene igennem den samme forlystelse igen og igen. Fordi vi kæmpede indædt om, hvem af os der kunne få flest point ved at skyde ædelsten med en laserpistol.

Har du et personlighedstræk, de færreste kender til?
– Mange mennesker tror, at jeg er en hård og skrap madamme. Men i virkeligheden er jeg ret følsom og har enormt let til tårer. Både når jeg bliver glad og ked af det. Og det bliver værre og værre med årene.

LÆS OGSÅ: Andrea Vagn Jensen: "Livet er svært indimellem"

Hvad er det bedste råd, du har fået?
– Den eneste måde, du kan skabe forandring på, er at gøre noget andet end det, du plejer

Hvem er det klogeste menneske, du kender?
– Det ved jeg virkelig ikke. Jeg tror, at alle mennesker via deres erfaringer har en unik indsigt, hvad enten den er af intellektuel eller følelsesmæssig karakter. Men jeg beundrer folk, der har ro, selvværd og indsigt til at gøre noget andet end det, masserne gør.

Hvad er opskriften på et godt parforhold?
– Det er klassikeren: at man lader være med at forsøge at lave hinanden om. Det lyder så simpelt, men er rasende svært. Og så skal man hele tiden huske på, at selvom man med tiden bliver samarbejdspartnere, så skal man også huske at være kærester og kurtisere hinanden.

Hvordan håndterer man bedst vrede?
– Det er jeg nok den sidste, man bør spørge om! Jeg er SÅ dårlig til det. Jeg lukker mig inde i mig selv og skubber folk væk, og det er desværre den sikre opskrift på ensomhed! Ideelt set burde jeg huske mig selv på, at jeg bliver vred, fordi nogen eller noget har gjort mig ked af det. For efterfølgende at få forklaret omgivelserne, at jeg i virkeligheden er såret, og hvorfor jeg er ked af det. Men mit instinkt er desværre at spille kold og ligeglad.

Hvad skal en mand gøre for at gøre indtryk på dig?
– Han skal få mig til at grine. Det er noget af det bedste ved min mand, at han kan få mig til at grine, så jeg græder. Især af mig selv. Det er befriende at grine inderligt af sig selv.

LÆS OGSÅ: Susanne Rützou: "Jeg er ikke nogen tudemarie"