Vesterbro guide
SPONSORERET indhold

Få insiderens 3 bedste tip til Vesterbro

Vismigditkvarter.dk er et nystartet site dedikeret til de mange fantastiske kvarterer i København. Det dækker alt fra finurlige cafeer til steder, du selv kan plukke frugt og se flotte spir på byens tage. Eurowoman.dk vil hen over sommeren bede 8 udvalgte personer fra Vismigditkvarter.dk dele deres top 3 i lige netop deres kvarter.

Foto: Vismigditkvarter.dk
04. jul. 2014 | Livsstil | Eurowoman

Vi lægger ud med 26-årige Sara Fini, der er jurastuderende, har vundet en traktorpumpe som 6-årig og skiftet Milano ud med Vesterbro. Her får du hendes top 3 over steder på Vesterbro:

• Det thailandske supermarked på hjørnet af Valdemarsgade og Istedgade er stedet, hvor du for alvor bliver klar over, at en soya ikke bare er en soya. Her findes alt fra eksotiske krydderurter til tørfisk og friske orkideer – og du kan med fordel spørge de søde ekspedienter til råds.


• På Tullinsgade ligger Thiemers Magasin. Københavns nok hyggeligste boghandel, der emmer af kærlighed til det uddøende format. I Thiemers har de ikke kun udsøgt smag, hvad angår bøger, magasiner og grafik – du kan også købe kaffe fra Risteriet, som kan nydes på bænken foran butikken med udsigt til livlige Værnedamsvej.
Thiemers.dk


• Nyd aftensolen på Otto Krabbes Plads eller ved Carlsberg, hvor Vesterbroborgerne lufter både hunde og børn. (Hvis sukkertrangen melder sig, er du kun et smut fra Siciliansk Is på Skydebanegade – de har åbent til kl. 21, og varianten zuppa inglese er vanedannde!).

LÆS OGSÅ: Restauranter: Københavns 10 bedste, nye spisesteder

Har du ideer til Valby?
Lige nu arbejder Vismigditkvarter.dk på Valby. Hvis du har gode ideer og anbefalinger, så send dem gerne til mail@vismigditkvarter.dk med emnet "Valby".

Skal du være den næste lokale til at anbefale på Eurowoman?
Hvis du har gode fifs til kvarterer, der allerede er på, så hører vi også gerne fra dig, og de bedste forslag vil blive udvalgt til præsentation både via Vismigditkvarter.dk og Eurowoman.dk. Kontakt: mail@vismigditkvarter.dk.

LÆS OGSÅ: 5 nye caféer i København, du skal kende