Restauranter i København
SPONSORERET indhold

Stor guide: Her er de 10 bedste, nye spisesteder i København

Det vrimler med gode, nye restauranter i København, og det kan være svært at finde lige præcis dét spisested, der gør din mund gladest. Vi guider dig til nye favoritter.

Af: Redaktionen Foto: Oberra / Resto bar
07. feb. 2024 | Livsstil | ALT.dk

København bugner af gode restauranter, hvor du kan booke bord til lækker mad og god stemning. Og hvert år dukker der nye gode spisesteder op, der kan pirre dine smagsløg, byde på gode råvarer og sikre dig en god oplevelse i hyggelige og smukke omgivelser.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Her på alt.dk har vi nøje udvalgt 10 af de bedste spisesteder i indre by, brokvartererne samt resten af Københavnsområdet, hvor du får både god mad, god service - og ja, egentlig bare en rigtig, rigtig god oplevelse.

Læs også

Hvad end du er til italiensk mad, asiatisk eller mexicansk, frisk fisk og skaldyr eller en god bøf, så er der rig mulighed for at finde inspiration til dine næste brunch, frokost eller aften ude i København på listen her.

Mange af restauranterne har desuden fokus på de lokale, økologiske råvarer i sæson og derudover kan du vælge family-style på flere af restauranterne, så du kan komme vidt omkring i deres menukort og få smagt lidt af det hele. 

Bon appétit!

Her er de bedste restauranter i København, som du måske ikke er nået forbi endnu:

1. Nyt nordisk hos Restaurant Amager

Hvad enten du er til steak bearnaise eller vegetarisk, så kan du i hyggelige lokaler hos Restaurant Amager på Amagerbrogade forkæle dine smagsløg. Menukortet byder både på en overdådig brunch, smørrebrød i høj kvalitet og velsmagende aftenretter inspireret af det populære Ny Nordiske køkken.

Ønsker du at spise brunch, så kan du selv vælge netop det antal småretter, som du kan spise, ud fra et menukort med alt fra chokoladecroissant og øko røræg til koldrøget laks og parmesan pomfritter. Er du mere til smørrebrød, kan du få alle de klassiske med bl.a. paneret rødspættefilet, kyllingesalat og avocado. Aftenkortet byder desuden både på stegt tomatrisotto og paneret torsk.

Så hos Restaurant Amager kan du med garanti finde noget, som du kan lide.

Se menuen her.

Adresse: Amagerbrogade 264, 2300 København S

Åbningstider: Alle dage 10.00-20.30.

2. Pariserbistro på budget hos Bouillon

Bouillion er på rekordtid blevet et af de helt populære spisesteder i København. Og er du ude efter et godt måltid til en god pris, så er Boullion også lige noget for dig.

Inspirationen til restauranten er hentet fra Paris, hvor der i slutningen af 1800-tallet dukkede en særlig type restauranter op, les bouillons de Paris, som en protest mod dyre restauranter. Gode spiseoplevelser skulle være for alle, og det grundprincip har Torben Klitbos nye bistro på Frederiksberg ført videre og serverer derfor fransk bistromad, såsom tartar, fisk og and, til yderst fornuftige priser.

Se mere om restauranten her.

Adresse: Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg

Åbningstider: Alle dage fra 11.30 til 23.00.

3. Morderne newyorker-italiensk hos Ambra

Har du stor kærlighed til det italienske, men også til New York, så er den populære Esmées nye lillesøster, Ambra, i Store Kongensgade i Indre by, én af de restauranter i København, der virkelig er et besøg værd!

Spisestedet serverer nemlig moderne, newyorker-italiensk mad, hvor der er kælet for detaljen og kokkereres med kvalitets råvarer. Du har mulighed for at bestille velkendte klassikere såsom kødboller i tomatsauce, men du kan også vove dig ud i alt fra blækspruttesalat til friterede tynde zucchini.

Læs også

Udover at få serveret god mad har du selvfølgelig også mulighed for at bestille lækre italienske cocktails og italiensk vin til maden i restaurantens bar.

Så er du ude efter nye smagsoplevelser, så er Ambra en af de gode restauranter at besøge.

Du kan se Ambras menu her.

Adresse: Store Kongensgade 59, 1264 København K

Åbningstider: Søndag til torsdag 17.00-01:00. Fredag og lørdag 17.00-02.00.

4. Moderne europæiske delikatesser hos Restaurant Theo

Folkene bag det Michelin-anbefalede Norrlyst har søsterrestauranten Theo i Indre By, og her får du serveret moderne europæiske retter med inspiration fra kokkenes yndlingssteder i London, Paris og Barcelona.

Foruden at du kan finde større og mindre lækre retter som á la carte, har du også mulighed for at prøve Restaurant Theos Menu, som er sammensat af 7 serveringer med alt fra Theos signatur tatar og stracciatella til helleflynder og æblesorbet. Den kan dog også laves både pescetarisk, vegetarisk og vegansk, hvis man oplyser det på forhånd.

Restauranten har åbent både frokost og til aftensmad.

Se menuen her.

Adresse: Skindergade 29, 1159 København

Åbningstider: Mandag til lørdag: frokost fra 12:00 – 16:00 og aftensmad fra 17:00 – 23:00. Lukket søndag.

5. En festlig Picniq

God stemning i hyggelige omgivelser - så bliver det næsten ikke bedre. Netop dét er, hvad du når, nu et nyt, hyggeligt spisested med afslappet stemning er åbnet i Valbyparken. Restauranten har fået det passende navn Picniq, og der er åbent til morgenmad, frokost og aften.

Udover deres sædvanlige menu, arrangerer de også skønne fællesmiddage ved langborde - og dét er et restaurantbesøg, du ikke kommer til at glemme lige foreløbig.

Se mere her.

Adresse: Hammelstrupvej 100, 2450 København SV

Åbningstider: Mandag til onsdag: Lukket. Torsdag: 11.00-21.00. Fredag og lørdag: 11.00–22.00. Søndag: 10.00–17.00.

6. Skønt asiatisk Hanoi Alley

Er du også helt vild med asiatisk - og i særdeleshed vietnamesisk mad, så er denne nye restaurant på Nørrebrogade lige noget for dig. Her får du serveret skøn vietnamesisk street food i autentiske rammer, men der er også mulighed for takeaway - og sågar catering, hvis du er ved at arrangere et større arrangement.

Menukortet byder på alt fra Goi Du Du, en papayasalat med skaldyr, til lækre, dampede bao med svinekød.

Se hele menukortet her.

Adresse: Nørrebrogade 62A, 2200 København N.

Åbningstider: Mandag til lørdag: 12:00-21.00. Søndag er lukket.

7. Fisk, skaldyr og grøntsager hos Oberra

Oberra har hurtigt fået medvind på de sociale medier - og det forstår vi godt.

Holdet bag den populære kaffebar Arrebo har åbnet restauranten Oberra (Arrebo bagfra ;-) ) på Skjolds Plads på Nørrebro, har nemlig fokus på lækker mad fra pescetar-køkkenet. Det betyder, at du ikke får andet kød end frisk fisk og skaldyr - og derudover står den ellers på god mad baseret på grøntsager og ost. Mums!

Se mere her.

Adresse: Skjolds Plads 2-4, 2200 København N

Åbningstider: Tirsdag og onsdag 10.00-23.00, torsdag til lørdag 10.00-24.00. Søndag og mandag er lukket.  

8. Italiensk mad hos Resto Bar

Er du fan af god, gammeldags italiensk comfort food, så er den nyåbnede restaurant Resto Bar på Vesterbro Torv én af de restauranter i København, som du skal svinge forbi. Det er to erfarne kokke, Mikkel Egelund, som driver den klassiske franske bistro Pastis, og Morten Kaltoft, der står bag den italienskinspirerede Osteria 16 på Vesterbro, som nu har grebet muligheden for at arbejde sammen.

Læs også

Menukortet er sat italiensk op med en række lækre serveringer af både antipasti, primi og secondi, som kan deles ved bordet. Du kan også få en sammensat menu, hvor du til frokost får fire skønne retter til 250 kroner, mens du om aftenen får otte serveringer til 495 kroner. Menuen varierer fra dag til dag, så du selvom du kommer fordi flere gange, vil madoplevelsen ikke blive den helt samme.

Er du til god vin, er Resto bar også et oplagt sted at tage hen. Her har de nemlig en lang række både franske og italienske vine.

Se hele menuen her.

Adresse: Vesterbrogade 51, 1620 København.

Åbningstider: Tirsdag til torsdag: 11.00-24.00, Fredag og lørdag: 11.00-01.00
Søndag og mandag er lukket.

9. Pastasmok på Boutique Emilia

Tæt på Christiansborg i Indre by finder du den lille perle af italiensk lækkerhed Boutique Emilia, og siden den lille, hyggelige kælderrestaurant fik seks hjerter i Politiken, har det været svært at booke bord langt ude i fremtiden. Det er et kærestepar fra Bologna, der ejer stedet, og de serverer små pastaretter, italienske desserter og udvalgte vine efter et fast kort og med en til to daglige specialiteter. 

Har du is i maven, kan du heldigvis ofte være heldig at få bord, hvis du skriver dig på venteliste på deres hjemmeside.

En tastingmenu koster omkring 400 kroner. 

Se menuen her.

Adresse: Frederiksholms Kanal 4, 1220 København K.

Åbningstider: Tirsdag til lørdag: 17.00-24.00

10. Family-style på Kima

Er du til småretter i afslappede rammer, så må du forbi Nordvests nye restaurant. Du kan sammensætte din helt egen menu af dine yndlingsretter a la carte, men du kan også få serveret husets menu med fem serveringer til 225 kroner til frokost og syv serveringer for 365 kroner om aftenen.

Blandt småretterne finder du både fisk, kød, grøntsager, ost og meget andet lækkert mad.

Se deres menu her.

Adresse: Frederiksborgvej 2, 2400 København NV

Åbningstider: Mandag til Fredag 14.00-17.00. Lørdag og Søndag 12.00-15.30 Aften: Mandag - Søndag 17.30-24.00

Mangler du inspiration til de bedste spisesteder i Aarhus, så læs med her.

Anbefalet til dig