Donorbørn
SPONSORERET indhold

Hella Joof laver komedie om donorbørn

Hella Joof tager fat på en af tidens varmeste emner med sin nye komedie om donorbørn med stjerner som Lene Maria Christensen, Nikolaj Lie Kaas, Mia Lyhne.

Af: ALT for damerne Foto: Framegrab
03. sep. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Det sker i filmen 'Sover Dolly på ryggen', som har premiere 4. oktober i biografer landet over.

Den romantiske komedie handler ifølge en pressemeddelelse om, at tv-værten Anne (Lene Maria Christensen) har det perfekte liv: et sikkert karrierejob, et nydeligt hjem og søde venner.

Fremtiden er planlagt med militær præcision - og nu vil hun have et barn. Og hvad er mere pålideligt som far end en anonym sæddonor med alle de rigtige kvaliteter? Men da den lykkelige omstændighed indtræffer, overvældes Anne af bekymringer på sit barns genetiske vegne.

Læs også: 46-årig gravid: Jeg føler mig ikke som en gammel mor

Med hæmningsløs assistance fra sin naive stylistveninde, Siv (Mia Lyhne), snyder hun sig til donorens privatadresse, men ender i forvirringen med to mulige fædre; "Ridderen på Den Hvide Hest", Rune (Casper Crump) og "Taberen på Christiania-Cyklen", Gordon Dennis (Nikolaj Lie Kaas). Og da en uventet forelskelse vækkes i Anne, ender det gennemplanlagte liv i et værre rod. For kan man overhovedet være gravid, forelsket og fornuftig på én gang?

Se traileren til Sover Dolly på ryggen her: