Næste gang Keld og Hilda skal på turné, skal barnebarnet med: "Det var vist mig, der fik den tossede idé"

Når ens barnebarn har et program på Hvidovre Nærradio, lytter man naturligvis med.

Det gjorde Hilda Heick også en aften, da 19-årige Eliot var i æteren. Men dagen efter var hun nødt til at ringe til ham.

"Han spillede hele tiden musik med sådan et hårdt slag på kanten af lilletrommen. Klak-klak-klak. Så jeg foreslog ham at variere rytmen lidt, og så bemærkede jeg også, at underlægningsmusikken til hans speak var for høj," siger den 77-årige entertainer og mormor, Hilda Heick.

"Ja, jeg sagde det lige ud, men han tog det pænt og sagde: ”Okay, mormor, jeg kan godt bruge din kritik”," fortæller hun og tilføjer:

"Eliot er virkelig dygtig til at speake og til at researche på musik. I starten var jeg bange for, at han skulle sidde og vrøvle, men det gør han absolut ikke," siger hun.

I det hele taget er Hilda utrolig glad for og stolt over, at begge hendes børnebørn er musikalske. Lillebror Storm spiller klassisk klaver og storebror trommer. Faktisk er Eliot en så habil trommeslager, at han denne jul tager med sine berømte bedsteforældre, Keld og Hilda, på turné rundt til flere af landets kirker, hvor de sammen med en pianist skal spille julemusik.

"Det var vist mig, der fik den tossede idé," indrømmer Hilda Heick ved spisebordet hjemme i huset i Vedbæk, hvor hun og Keld bor få kilometer fra de to yngre generationer af Heick’er.

"Og selvom det måske ikke er den slags musik, Eliot er vant til, ville han gerne med os ud at spille," siger hun med tanker på klak-klak-klak-musikken i radioprogrammet.

"Han er faktisk supergod. Han har et godt øre, og han kan med det samme høre en skæv tone."

Eliot er mest til en genre, der hedder UK garage, men han har også et hjerte, der banker for jazz og meget andet.

"I sommer var vi på Smukfest, og der hørte vi Randers Kammerorkester spille. På et tidspunkt sagde jeg til Eliot, at det da vist ikke lige var hans form for musik. Så kiggede han på mig og sagde: ”Mormor, jeg er ved at græde, fordi det er så smukt”."

En svær tid

Hilda Heick er ikke nervøs over at skulle indgå i et professionelt partnerskab med en ung mand, hun også er mormor for.

"Vi er faktisk vant til, at vi kan sige alt til hinanden. Vi siger det jo på en pæn måde," forklarer hun.

Og det skyldes måske en helt særlig tid i familiens liv. Nemlig vinteren 2015. Her kom Hildas svigersøn, Jesper Vollmer, alvorligt til skade ved en badeulykke i Thailand, hvor han brækkede nakken. Kort efter skulle Annette Heick stå på scenen i Aarhus som Eliza i My Fair Lady. En rolle hun havde drømt om længe. På det tidspunkt boede alle tre generationer Heick i Sverige i to huse kun få meter fra hinanden, så det var helt naturligt, at Keld og Hilda tog over, mens Annette stod på scenen, og Jesper lagde al sin energi på et genoptræningscenter i Nordsjælland.

"Vi blev jo nærmest forældre for drengene i fem måneder fra januar til sankthans, og vi var også opdragende, for man kan ikke se igennem fingrene med ting i fem måneder. Indimellem måtte vi sige: ”Sådan er det hos os”. For eksempel var Eliot lidt af en fri fugl, og nogle gange glemte han at sige, hvor han gik hen efter skole. Så kunne jeg sagtens tage en lille snak om det med at give besked," fortæller Hilda, som også husker perioden for en hel masse kørsel af drengene til sport osv. Men især for at være en givende tid for alle parter.

"Det var et stort ansvar, men det var også hyggeligt at have en hverdag sammen. Og indimellem svært."

"Børnene savnede deres mor, og samtidig var de usikre på, om deres far nogensinde kunne spille fodbold med dem igen, så de græd om aftenen, når de skulle sove," husker Hilda.

"Jeg vidste jo godt, at deres far nok ikke kom til at spille fodbold igen, men det så jeg ingen grund til at sige til dem. Jeg gav dem trøst og kærlighed. Man skal jo give dem håb," siger hun.

De fem måneder skabte tætte bånd mellem de to generationer, og det er dem, familien i dag drager fordel af, når de arbejder sammen.

Keld Heick, som går omkring i stuen og lytter til den julemusik, han snart skal på landevejen og spille, nikker.

"Vi fik meget tætte bånd til de drenge. Bånd, vi ellers ikke havde fået. Nu ringer de og betror sig til deres mormor før nogen andre," siger han og kigger kærligt på Hilda.

Taxa til Seebach

Den musikalske åre fra bedsteforældre til børnebørn løber også gennem mellemste generation. Annette var ti år, da hendes mor begyndte at turnere med hendes far.

"Indtil da havde Annette og jeg haft hyggelige weekender derhjemme, hvor vi lavede dukketøj og den slags, mens Keld var på landevejen med sit orkester. Men da jeg skulle med ud og synge, var jeg bange for at miste vores sammenhold. Så vi købte en campingvogn, så hun altid kunne være med os. Keld syntes, den campingvogn var tosset, men han måtte se i øjnene, at den samlede familien, helt til Annette var 15 år og helst ville være fri," husker Hilda.

Men på de år havde showbiz sat sig i Annette, og en aften da hun var 17 år, ringede telefonen.

"Det var Tommy Seebach, der manglede en pigestemme til en demo, 'Du skælder mig hele tiden ud'. Om vi ikke kunne sætte Annette i en taxa til studiet? Hun var ikke meget for det, men hun gjorde det. Og kort tid efter var pladen til vores store overraskelse på gaden med Annettes stemme, og den blev en stor succes, selv om det slet ikke var meningen," fortæller Hilda om hittet fra 1989.

Annette nægtede dog dengang at tage med på turné, men siden er hun blevet kendt som både sanger, tv-vært og entertainer, så jobbet med Seebach har næppe virket afskrækkende.

"Alligevel tænker jeg tit over, om jeg gjorde det rigtige," siger Hilda Heick med tanke på hvor mange unge mennesker, der har brændt sig på showbiz.

"Der var også masser af stoffer i omløb, og jeg ved godt, at fristelserne er endnu flere i dag, hvor Eliot nu skal i gang. Men jeg tror, vores børnebørn kan holde sig fra det, for de har en fornuftig opdragelse," siger Hilda og kommer til at smile.

"Vi havde faktisk lovet Eliot et kørekort, når han blev 18, hvis han ikke blev piercet, tatoveret, tog stoffer eller røg. Men pludselig ringede han en aften og spurgte, om han måtte komme over og spise, for han skulle tale med os. Da han kom ind ad døren, sagde han, at han ikke fortjente kørekortet. Han var kommet til at drikke sig fuld og havde prøvet at ryge. Det var godt nok svært at holde masken, men det vigtigste er jo, at han er ærlig," smiler Hilda.

"Selvfølgelig skulle han da have det kørekort, stakkels knægt. Det er da bedre at få en god snak om alkohol end at straffe ham."

Hilda fortæller videre, hvordan hun og Keld også har sagt, at børnebørnene altid må ringe om aftenen, hvis de skal hentes. Eller kan komme og sove, hvis de er i nærheden. Så en aften tog Eliot dem på ordet og ringede og spurgte, om hans morfar kunne hente ham, fordi bussen ikke kom.

"Da Keld kom derhen, stod der jo en hel flok unge mennesker, som ikke kunne komme videre, så han tog dem alle med i bilen og kørte rundt og afleverede dem. Til sidst sad der kun Eliot og en ung pige i bilen, da Keld spurgte hende: ”Hvor skal du så hen?”, svarede hun: ”Jeg skal hjem til Eliot”."

Hilda Heick undertrykker et fnis.

"Nårh ja. Det skulle hun jo."

Trommer og klokkespil

Når tre gange Heick til december tager på turné med pianist Mickey Pless, bliver det Eliots første professionelle møde med den showbiz, som hans morfar har været i siden 1960’erne, og som hans mor også blev trukket ind i mere eller mindre frivilligt.

Nu skal samarbejdet stå sin prøve, om man kan kombinere en 19-årig trommeslager, som elsker garagemusik og klak-klak-klak, med hans bedsteforældres sans for gamle julesange, dansktop og velkendte melodier.

"Der er jo nogle af salmerne, som der ikke er trommer på, og så har jeg også sagt til Eliot, at så må han sidde pænt og lytte, mens vi synger 'Glade jul'," siger Hilda og nikker.

"Eller også finder vi et klokkespil til ham, så julestemningen bliver komplet."