Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

I det digitale helvede

"Endelig, finder man sine lønsedler, og man bliver helt glad"

NemID, e-Boks og andre ting som fanden har skabt. Lea Korsgaard er godt træt af det digitale helvede.

Så sidder man der igen en tilfældig mandag aften og skal forsøge at finde sine lønsedler, som man er holdt op med at få med posten, og som vist nok ligger i ens e-Boks, som man ikke har nærmet sig i månedsvis, fordi sidste møde med denne offentlige, digitale foranstaltning var noget, der bedst beskrives som demoraliserende.

Man finder sit nøglekort, som er det eneste, man efterhånden modtager med posten, og forsøger at logge ind. Det lykkes ikke. Ens computer mangler en opdatering til det program, der kører NemID, og da man har fundet den rigtige opdatering til det rigtige program, bliver man lettet og tænker, "tænk, måske er det bare dét?" Og så viser det sig, at opdateringen ikke gider samarbejde med ens computer, hvis styresystem fra 2010 åbenbart er forældet i en sådan grad, at det digitale Danmark ikke forudsætter, at nogen stadig kan finde på at tøffe af sted med så gammel en sag, og her opdager man, at man har bidt kindtænderne hårdt sammen.

Man resignerer ikke.

Man ved, at man bliver nødt til at finde de lønsedler, for banken har bedt om dem, og det har de gjort i en besked på netbank, som man var inde på, da man lånte sin mands computer forleden og derfor den aften havde bedre held med NemID. Banken har også bedt om, at man kun kommunikerer på denne måde og ikke via sin helt almindelige mail. "Men hvorfor?", skrev man til dem, "det er nemmere på denne måde, og her står ikke noget, som nogen hackere ikke gerne må vide?". "Desværre," lød beskeden tilbage efterfulgt af endnu en henstilling til, at al kommunikation med banken foregår via netbank. Det fik en til at tænke, at det på sin vis var underligt, at der her var tale om en privat virksomhed, der måtte tænkes at have en vis interesse i at tilfredsstille sine kunders behov, men man besluttede ikke at tænke mere over det for ikke at ødelægge resten af dagen, og indstillede derefter al korrespondance med banken.

Men lønsedlerne skal man finde.

Og så lykkes det ubegribeligvis faktisk én – oh glory! – at støve nettets anakronistiske hjørner rundt for at finde en opdatering, som det tussegamle styresystem vil acceptere, og pludselig åbner Det Offentlige Danmarks digitale porte sig, og lyset brager ind, og man opdager, at her ligger alle mulige beskeder om ens omgang med pension og forsikring, og det er, som om beskederne omhandler et andet menneske, som om denne affære egentlig ikke omhandler ens eget liv. Men dér, endelig, finder man sine lønsedler, og man bliver helt glad, det er lige før, at selv erindringen om dengang, man skulle oprette en enkeltmandsvirksomhed og begyndte at græde, fordi man sad fast mellem Virk.dk og en eller anden offentlig portal, fortonede sig.

Man forsøger at videresende sine lønsedler til banken. Det kan man ikke. Man kan sende dem til alle mulige offentlige instanser, Slots- og Ejendomsstyrelsen eksempelvis, men ikke til banken, og så råber man foran sin computer, man råber "FUCK" og "for HELvede!", så ens mand letter sig fra sofaen, og man bruger det næste kvarter på at finde ud af, hvordan man ekspederer lønsedlerne ud af systemet, og endelig finder man ud af det, og føler en lille sejr, men også kun en lille en, for man tænker, at det ikke kan passe, at det skal være så besværligt, systemet kan ikke være lavet sådan. Man tænker, at man må gøre et eller andet grundlæggende galt, som resten af befolkningen for længst har fattet. Man tænker, hvad er det med mig, hvad er det dog med mig?

LÆS OGSÅ: Virker dine glade facebook-opdateringer overfladisk?

LÆS OGSÅ: Nye datingapps tager konkurrencen op med Tinder

LÆS OGSÅ: Her er årets 10 mest populære videoer på You Tube

Fakta

Lea Korsgaard , 35 år, jounalist, forfatter og partner i medieforlaget Zetland. Bor med din mand og deres tre drenge i København.
Se, hvad vi ellers skriver om: Digitalt