Serie: Mænd om bryster
SPONSORERET indhold

"Jeg er fuldstændig uinteresseret i bryster. Jeg er besat af røv"

Vi har spurgt 4 mænd, hvordan de har det med kvinders bryster. I dag med Knud Romer.

18. aug. 2015 | Livsstil | Eurowoman

Fra at have været nærmest ikke-eksisterende i modebilledet er kurver, former og store bryster tilbage i stor stil.

På Eurowoman.dk har vi i den senere tid sat fokus på kvinder, som har fået silikonebryster - eller har fået dem taget ud igen, samt på at det at vælge at få brystimplantater sagtens kan kombineres med at være feminist.

Bryster - og størrelsen på dem - er noget, der optager både mænd og kvinder, men hvorfor er bryster så fascinerende? Og hvordan forholder mænd sig til dem? I den kommende tid udspørger vi udvalgte mænd om netop det. 

Den første mand i rækken er 54-årige forfatter, radiovært og debattør Knud Romer. 

LÆS OGSÅ: Julie fik sine silikonebryster fjernet efter 2 uger: "Det var ikke udseendet af dem, men følelsen indeni"

Hvad er dit forhold til bryster?

– Jeg er fuldstændig uinteresseret i bryster. Jeg er så besat af røve, at jeg inden jeg blev gift abonnerede på magasiner, hvor der kun var kvinderøve i. Der var pæreformede, æbleformede, pariserrøve – røve af alle karakterer. Jeg er fuldstændig besat af røv.

Hvad er det med mænd og bryster?

– Det kan den gode Darwin belære os om. Fordi brysterne er faktisk røven, der er flyttet om på den anden side, da vi som mennesker gik fra at være aber til at stå i oprejst stilling som mennesker. Når man kigger på dyr, der går på fire ben, ser vi, hvordan f.eks. bavianer har store ildrøde røve. Røven er den primære fascination og seksuelle tiltrækning og i det øjeblik du rejser dig op og møder folk med fronten – du går jo ikke rundt og snuser folk i røven – så begynder brysterne at udvikle sig. De bliver større og større og fremhævet af korsetter, kjolerne bliver nedringet, og implantaterne vinder frem – brysterne bliver det vigtige. Brysterne bliver seksualiseret. Spørgsmålet til mænd er altid, om man er til røv eller til bryst. Der er på mange måder noget primalt over mænd, der er til røv og noget mere civiliseret over mænd, der er til bryst.

LÆS OGSÅ: Se den vilde forvandling: Så meget kan 3 apps forandre dine bryster

Hvorfor tror du, at noget, der primært består af fedt og kirtler, og hvis største funktion er at skulle amme børn kan være noget så seksuelt for mænd?

– Pludselig handler bryster ikke kun om amning, men er noget, der udsender et seksuelt signal. Humlen er jo så, at man kigger efter røvens form og størrelse ligesom man kigger efter ansigtets symetri, for at afgere ens eventuelle seksuelle partners genetiske materiale. I langt tid har det været sådan, at jo større brysterne er, desto mere fødedygtig, sund og livsduelig anser man kvinder for at være. Der har været en meget stor differentiering mellem arbejderklassen og det højere borgerskab, hvor små bryster og slanke mennesker – nogen som ikke fremhæver de her meget primale kønskarakterer – som mere civiliserede, hvor de mere kropsforankrede er arbejderklassen – de vulgære.

– Borgerskabet er det åndelige, der undertrykker kroppen til fordel for bevidstheden. Så vælger du seksualpartner ud fra nogle andre kriterier som uddannelse, familie og social status. Men det handler om nogle konjunkturer, der hele tiden skifter. I 90'erne skulle bryster være kæmpe store, men pludselig – ligesom med en tatovering, der pludselig bliver en markør af, at du er ordinær, ikke tiltrækkende, du er en proletar, luder og let tilgængelig – så kommer J Lo, Beyoncé og Kim (Kardashian, red.) og så kommer røven i højkonjunktur, og så gælder det om, at røven er så stor som muligt.

Er du til store eller små bryster?

– Store bryster er noget af det mest irriterende – de er ligesom airbags. De er kvindens airbags, og de kan kun komme i vejen. I princippet kunne kvinder for mig godt være et hoved på en røv og så med nogle korte ben. Lange ben er også enormt irriterende, for hvad skal du bruge dem til? I virkeligheden bare røv og hoved, så vil jeg være tilfreds.

LÆS OGSÅ: Knud Romer: "Hun skyllede min rocker-coke ud i lokummet og fortyndede min vodka"

LÆS OGSÅ: Flere får lavet bryster, men det er stadig tabu

LÆS OGSÅ: Derfor liker jeg dig ikke på Tinder